VIDEO: Åbning af Danmarks Rockmuseum

H.K.H. Kronprinsen indviede fredag den 29. april 2016 Danmarks nye rockmuseum, RAGNAROCK, der ligger i Roskilde.

Det nye kulturhistoriske museum, der har hovedfokus på musik og ungdomskultur fra 1950'erne og frem til i dag, blev indviet af Kronprinsen ved et officielt arrangement i Roskilde.

Her fik Kronprinsen efter indvielsen mulighed for at tilse det 1200 kvadratmeter store museum, hvor der bl.a. var mulighed for at prøve et af museets interaktive installationer.

RAGNAROCK er en del af Roskilde Museum og ligger på den tidligere industrigrund Musicon, som er byens nye kulturbydel.