Det danske monarki er blandt de ældste i verden.
Kongehusets historie
Det danske monarki er blandt de ældste i verden. Kongehuset kan med sikkerhed føre sin historie tilbage til Gorm den Gamle (d. ca. 958). Kongedømmet var i ældre tid et valgkongedømme; men i praksis begrænsede valget sig normalt til ældste søn af den regerende monark eller nærtbeslægtede. Til gengæld måtte kongen fra slutningen af 1200-tallet underskrive en håndfæstning, som lagde bånd på kongens magt.
Ved indførelsen af enevældigt styre i 1660-1661 afløstes valgkongedømmet af arveligt monarki. Arvefølgen, der fulgte princippet om mandlig førstefødselsret og med mulighed for kvindelig arvefølge, blev fastlagt i Kongeloven af 1665, som også på andre måder regulerede Kongehusets indre forhold. Disse dele af Kongeloven bevarede deres gyldighed også efter, at monarkiet ved den demokratiske grundlov af 5. juni 1849 var blevet ændret fra enevældigt til konstitutionelt.
Ved tronfølgeloven af 1853 blev tronfølgen rent mandlig og ved tronfølgeloven af 1953 indførtes betinget kvindelig arvefølge, hvilket åbnede vejen til tronen for Dronning Margrethe.
Ved den seneste ændring af tronfølgeloven i 2009 blev der gennemført ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at tronen nu falder i arv til regentens ældste barn – uanset køn.
Den oldenborgske slægt
De direkte linjer af den ældre danske kongeslægt uddøde i 1448 med Christoffer 3. Efterfølgeren blev grev Christian af Oldenborg, der samme år blev dansk konge under navnet Christian 1. Kongen tilhørte en af den oprindelige kongeslægts sidelinjer og blev stamfader til den oldenborgske kongeslægt, hvis hovedlinje regerede frem til 1863.
Hovedlinjens sidste konge på tronen, Frederik 7., døde dette år barnløs, og tronen gik derfor ifølge Arvefølgeloven af 1853 over til slægtningen, Prins Christian af Glücksborg, der i lige linje nedstammede fra kongeslægten og på mødrene side som oldebarn af Frederik 5. Prins Christian blev som Christian 9. stamfader til den nuværende glücksborgske linje på den danske trone.
Den glücksborgske linje
Christian 9. blev en af de længst regerende monarker i kongerækken (1863-1906). Kongen fik tilnavnet Europas svigerfar, idet den ældste datter Alexandra giftede sig med Edward 7. af England, datteren Dagmar blev gift med Alexander 3. af Rusland, og den yngste datter Thyra giftede sig med hertug Ernst August af Cumberland. I 1863 blev sønnen Vilhelm konge af Grækenland under navnet Georg 1., og i 1905 blev sønnesønnen Carl konge af Norge som Haakon 7. Det danske kongehus fik dermed direkte slægtsbånd til mange af Europas regerende fyrstehuse.
Frederik 8. regerede kort fra 1906 til 1912 og blev efterfulgt af sønnen Christian 10., der var konge af Danmark under de to verdenskrige. Kongen huskes bedst som rytterkongen, der ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 red over den gamle grænse, samt for sine populære rideture gennem Københavns gader under de første par år af den tyske besættelse af Danmark 1940-1945.
Christian 10. døde i 1947 og efterfulgtes af sønnen Frederik 9., som i 1935 havde ægtet den svenske Prinsesse Ingrid. I ægteskabet var der tre døtre, Margrethe (f. 1940), Danmarks senere dronning; Benedikte (f. 1944), der i 1968 ægtede Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Anne-Marie (f. 1946), der i 1964 blev viet til daværende Kong Konstantin 2. af Grækenland. Ved Frederik 9.'s død i 1972 efterfulgte hans ældste datter ham på tronen som Dronning Margrethe 2.
Dronning Margrethe meddelte i sin nytårstale den 31. december 2023, at Hendes Majestæt den 14. januar 2024 ville træde tilbage som Danmarks dronning og overlade tronen til sin søn, Hans Majestæt Kong Frederik 10.
I 2013 kunne den glücksborgske linje af den danske kongeslægt fejre 150 år på den danske trone.