| | |

H.M. Dronningen

Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid, Hendes Majestæt Dronningen, blev Danmarks Dronning i 1972. H.M. Dronning Margrethe 2. er født den 16. april 1940 på Amalienborg som datter af Kong Frederik 9. (død 1972) og Dronning Ingrid, født prinsesse af Sverige (død 2000). Dronningens valgsprog er "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke".

Døbt og konfirmeret

Dronningen er døbt den 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret den 1. april 1955 på Fredensborg Slot.

Tronfølgeloven

Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, og H.M. Dronning Margrethe 2. blev ved tronbestigelsen den 14. januar 1972 Danmarks første regent i medfør af den nye Tronfølgelov. Se dette filmklip med Dronningen der i samtale med Piet van Deurs fortæller om tronskiftet.

Optaget i Statsrådet

Den 16. april i 1958 blev Tronfølgeren Prinsesse Margrethe optaget i Statsrådet, og Tronfølgeren ledte herefter statsrådsmøderne under Kong Frederik 9.'s fravær.

Bryllup

Den 10. juni 1967 blev Tronfølgeren gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev H.K.H. Prins Henrik af Danmark. Vielsen fandt sted i Holmens Kirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.

Børn

H.K.H. Kronprins Frederik André Henrik Christian, født den 26. maj 1968, og H.K.H. Prins Joachim Holger Waldemar Christian, født den 7. juni 1969.

Uddannelse

Dronningen gik i folkeskole i perioden 1946-1955 på Zahles Skole, heraf som privatist på Amalienborg fra 1946 til 1949. I perioden 1955-1956 gik Dronningen på North Foreland Lodge, kostskole i Hampshire, England. Dronningen blev nysproglig student i 1959 fra Zahles Skole (privatist). Herefter fulgte en periode i 1960-1965, hvor Dronningen studerede på universiteter i Danmark og i det øvrige Europa. I 1960 tog Dronningen filosofikum på Københavns Universitet, og i perioden 1960-1961 fulgte Dronningen studier i arkæologi (Diploma in Prehistoric Archaeology) ved University of Cambridge. Dronningen læste statskundskab ved Aarhus Universitet i perioden 1961-1962, ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965.

Sprog

Dronningens modersmål er dansk. Herudover taler Dronningen fransk, svensk, engelsk og tysk.

Tilknytning til forsvaret

Dronningen gjorde frivillig tjeneste ved Kvindeligt Flyverkorps i perioden 1958-1970 og modtog i denne periode en alsidig uddannelse i korpset.

Dronningen er højstbefalende over det danske forsvar.

Udover tilknytningen til det danske forsvar har Dronningen en særlig tilknytning til enkelte enheder i det britiske forsvar. I 1972 blev Dronningen Allied Colonel-in-Chief (æresoberst), The Queen's Regiment, senere Princess of Wales’s Royal Regiment. I 1997 overtog Dronningen hvervet som Colonel-in-Chief i The Princess of Wales's Royal Regiment.

Politik

Dronningen er hævet over partipolitik og giver ikke udtryk for politiske holdninger.

Opgaver og pligter som statsoverhoved

Det danske monarki er ifølge Grundloven konstitutionelt, hvilket indebærer, at Dronningen ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Selv om Dronningen underskriver alle love, har disse kun gyldighed, når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur. Som statsoverhoved medvirker Dronningen ved regeringsdannelser. Efter rådgivning fra repræsentanter for de politiske partier opfordrer Dronningen den partileder, der har flest mandater bag sig i Folketinget, til at søge en regering sammensat og udnævner denne efter dannelsen. Desuden står Dronningen formelt i spidsen for regeringen, hvilket indebærer at føre forsædet i Statsrådet, hvor de vedtagne love underskrives og dermed sættes i kraft. Statsministeren og udenrigsministeren møder regelmæssigt til referat hos Dronningen for at orientere om den seneste politiske udvikling. Dronningen står i spidsen, når der modtages statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder, eller der aflægges statsbesøg i udlandet. Dronningen modtager ligeledes alle udenlandske ambassadører, der - inden de kan varetage deres hverv som ambassadør i landet - afleverer deres akkreditiver.

Væsentligste opgaver

Dronningens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. Den sidste opgave opfyldes bl.a. ved at efterkomme indbydelser til udstillingsåbninger, jubilæer, broindvielser, holde årets nytårstale osv. Også udstillingsåbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongelig deltagelse. Desuden giver Dronningen med korte mellemrum offentlig audiens, hvor enhver borger kan møde frem for at takke for embedsudnævnelse, tildeling af dekorationer, fortjensttegn eller lignende.

Priser

Dronningen fik i 1989 tildelt Modersmål-Selskabets Pris og modtog i 1990 Adeil-Ordenen.

Kunstnerisk aktivitet

Dronningen har siden 1970 beskæftiget sig aktivt med en række kunstneriske udtryksformer; maleri, kirketekstiler, akvareller, grafik, bogillustrationer, découpager, scenografi og broderi. En stor del af disse værker har været vist på udstillinger i Danmark og i udlandet.
Dronningens kunst er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Aarhus Kunstmuseum ARoS og Kunstmuseet Køge Skitsesamling (skitser til kirketekstiler).

Separatudstillinger

Kunstmuseet Køge Skitsesamling og Glasmuseet i Ebeltoft, begge 1988; Millesgården, Stockholm, 1989; H.C. Andersens Hus, Odense, 1988-89;  Blaafarveværket, Norge, 1991; Baron Boltens Gård, København, 1991; Gl. Holtegaard 1993 og Herning Kunstmuseum 1993-94; Schloss Bourglinster, Luxembourg, 1994; Århus Kunstbygning, Marienlyst Slot i Helsingør og Dansk Centralbibliotek i Flensborg, alle 1998; Nationalmuseum, Reykjavik (kirketekstiler), 1998; Theatermuseum der Landeshauptstadt Düsseldrof, 1998-99; Galleri J.M.S. (s. m. Dorte Foss), Oslo, 1999; Odense Rådhus og H.C. Andersens Museum, Odense, 2000; Det Nationale Kunstmuseum, Bukarest, 2000; Amalienborgmuseet, København, 2000; Sofiero Slot (s. m. Kronprinsesse Margareta), Hälsingborg , 2002; Karen Blixen Museet (découpager), Rungsted, 2002 og Blaafarveværket, Norge, 2003; Didrichsens Kunstmuseum, Helsingfors, 2002-03; Yamanashi Hemslöjd, Tokyo, Japan, 2003; Brandts Klædefabrik, Odense, og Waldemarsudde (s. m. Prins Eugen), Stockholm, 2003-04; Sønderborg Slot og The Danish Cultural Institute, Edinburgh,  2005; Nationalmuseet, København, 2005; Museet Holmen, Løgumkloster, 2005; Museo Stibbert, Firenze, Italien, 2006; Bakkehusmuseet (s.m. Prinsgemalen), København, 2007; Vitskøl Kloster, Vendsyssel, 2007; Børglum Kloster, Vendsyssel, 2008; Museet for Religiøs Kunst, Lemvig, 2009; H.C. Andersens Hus, Odense, 2009.

Offentlig udsmykning

Altertavle til Skei Fjellkirke, Østre Gausdal, Norge, 2001.

Design af kirketekstiler
Messehagler til Fredensborg Slotskirke 1976 (og broderi); Kronborg Slotskirke (og broderi) og Angmagssalik/Tasiillaq kirke, Grønland, begge 1985; fire sæt messehagler og antependier, Haderslev Domkirke 1987-88; fire messehagler til Aarhus Domkirke 1993-95, festhagel til Sct. Marie Kirke, Sønderborg 2007.

Design og broderi af bispekåber
Design og broderi af bispekåber til Helsingør Domkirke 1986, Haderslev Domkirke (design) 1987-88, Viborg Domkirke 1989, Aarhus Domkirke 1999 og Aalborg Domkirke 2006.
Design af bryllupstæppe til Frederiksborg Slotskirke 1999.

Scenografi og kostumer
TV-Teater-produktionen "Hyrdinden og Skorstensfejeren" 1987 (kostumer); balletten "Et Folkesagn", Det Kongelige Teater 1991; film om H.C. Andersens "Snedronningen" 1999-2000 (découpager, scenografi og kostumer); balletpantomimen "Kjærlighed i Skarnkassen" efter H.C. Andersens eventyr, Pantomimeteateret 2001 (kostumer); Karen Blixens "Skibsdrengens fortællinger", Svalegangens dukketeater 2004 (découpager og udkast); ”Tommelise” efter H.C. Andersens eventyr, Pantomimeteateret 2005; ”Tolv med Posten”, Hofteatret 2006 (scenografi og kostumeudkast); ”Fyrtøjet”, Pantomimeteateret 2007; ”Den standhaftige Tinsoldat”, Hofteatret 2007 (scenografi og kostumeudkast), ”Svinedrengen”, Pantomimeteateret 2009., filmen ”De vilde svaner” (découpager, scenografi og kostumer) efter H.C. Andersens eventyr, 2009.

Bogillustrationer
J.R.R. Tolkien: "Ringenes Herre" 1977 og 2002, "The Lord of The Rings" 2002; "Historierne om Regnar Lodbrog" 1979; "Bjarkemål" 1982; Poul Ørum: "Komedie i Florens" 1990; Prins Henrik "Cantabile" 2000 (découpager); Rigs- og Slægtsbibel 2000 (vignetter); "Snedronningen. Et eventyr af H.C. Andersen" og "The Snow Queen. A fairy tale by Hans Christian Andersen", begge 2000 (découpager); Karen Blixen: "Syv fantastiske fortællinger" og "Seven Gothic Tales", begge 2003 (découpager).

Litografier

Søsportens Sikkerhedsråd 1986, Dansk Røde Kors 1988, kostumeskitser til "Et Folkesagn" for Dansk Røde Kors 1991, Red Barnet 1994, Stentrykkets Venners Kunstnerlegat 2000.

Udkast og forlæg

Årets julemærke 1970; illustrationer til kalender for Haandarbejdets Fremme 1978 og 1984; årets juleske 1984; Grønlands julemærke 1983; særfrimærket "Femte maj 1945-85" 1985; mærke for Landsforeningen Evnesvages Vel 1988; kalender for Scleroseforeningen 1990; akvareller til FDB-kalender 1991; akvareller til Red Barnet 1991; julekort for Verdensnaturfonden 1991, 1994 og 1998; postkort til Dansk Sømandskirke 1992; kalender for Folkekirkens Nødhjælp 1993; spillekort for Dansk Flygtningehjælp 1994; kort til UNICEF 1996; julehjerte for Red Barnet 1997; motiv til julekort for Verdensnaturfonden 1998; plakat til indsamlingen "Hjælp Balkan" 1999; kalender for Kræftens Bekæmpelse s. m. Bjørn Nørgaards gobeliner 2003; jubilæumsplakat for Hjernesagen og porcelænsfad for Børnehjælpsdagen, begge 2004.

Oversættelser

Simone de Beauvoirs "Alle mennesker er dødelige" under pseudonymet H.M. Vejerbjerg (s.m. Prinsgemalen) 1981. Stig Strömholms "Dalen", "Markerne" og "Skoven" 1988-89 og Eric Linklaters "Det blæser på Månen" (m. omslagsillustration) 1991.