H.M. Dronningen

Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Hendes Majestæt Dronningen, blev Danmarks Dronning i 1972. H.M. Dronning Margrethe 2. er født den 16. april 1940 på Amalienborg som datter af Frederik 9. (død 1972) og Dronning Ingrid, født Prinsesse af Sverige (død 2000).

Dronningens valgsprog er "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke".

Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.

Familie

Dronningen har to søskende: H.K.H. Prinsesse Benedikte (f. 1944) og H.M. Dronning Anne-Marie (f. 1946).

Døbt og konfirmeret
Dronningen blev døbt den 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret den 1. april 1955 i Fredensborg Slotskirke.

Tronfølgeloven
​Ved tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, hvilket indebar, at en kvindelig efterkommer af den siddende regent herefter kunne arve tronen, idet mandlige efterkommere dog bevarede en førsteret til tronen. 

Ved sin tronbestigelse den 14. januar 1972 blev H.M. Dronning Margrethe 2. den første regent, som overtog tronen i medfør af den nye tronfølgelov.

Tronfølgeloven er siden ændret i 2009, hvor der indførtes fuld ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at regentens ældste barn – uanset køn – arver tronen (såkaldt primo genitur). Der findes lignende regler i flere andre europæiske monarkier, herunder Norge og Sverige. Læs mere om tronfølgeloven

Optaget i Statsrådet
Dronningen blev den 16. april 1958, på sin 18-års fødselsdag, som tronfølger optaget i Statsrådet og kunne derefter i kongens fravær lede møder i Statsrådet.

H.M. Dronningens monogram. Foto: Kongehuset ©
Tronfølger Prinsesse Margrethes første møde i Statsrådet. Foto: Allan Moe, Ritzau Scanpix ©

Bryllup
Den 10. juni 1967 blev Dronningen (dengang tronfølgeren) gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev Prins Henrik af Danmark. Parrets forlovelse blev bekendtgjort den 5. oktober 1966. Vielsen fandt sted i Holmens Kirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot. Prins Henrik afgik ved døden den 13. februar 2018.

Børn
​H.K.H. Kronprins Frederik André Henrik Christian, født den 26. maj 1968, og H.K.H. Prins Joachim Holger Waldemar Christian, født den 7. juni 1969.

Uddannelse

Dronningen gik i folkeskole på Zahles Skole i København fra 1946-1955, herunder som privatist på Amalienborg fra 1946 til 1949. I skoleåret 1955-1956 var Dronningen elev på kostskolen North Foreland Lodge i Hampshire, England. Dronningen tog nysproglig studentereksamen i 1959 fra Zahles Skole (privatist). Herefter fulgte en periode i 1960-1965, hvor Dronningen studerede på forskellige universiteter i Danmark og det øvrige Europa.

I 1960 tog Dronningen filosofikum fra Københavns Universitet, og i perioden 1960-1961 fulgte Dronningen studier i arkæologi (Diploma in Prehistoric Archaeology) ved University of Cambridge, England. Dronningen læste statskundskab ved Aarhus Universitet i perioden 1961-1962, ved Sorbonne, Paris i 1963 og ved London School of Economics i 1965.

Tilknytning til Forsvaret
​​Dronningen gjorde frivillig tjeneste ved Kvindeligt Flyverkorps i perioden 1958-1970 og modtog i denne periode en alsidig uddannelse i korpset som korporal i Kvindeligt Flyvekorps, sergent i Kvindeligt Flyvekorps og Løjtnant i Kvindeligt Flyvekorps.

Ud over tilknytningen til det danske forsvar har Dronningen en særlig tilknytning til enkelte enheder i det britiske forsvar. I 1972 blev Dronningen udnævnt til Allied Colonel-in-Chief (æresoberst) i The Queen's Regiment, senere The Princess of Wales’s Royal Regiment. I 1997 overtog Dronningen hvervet som Colonel-in-Chief i The Princess of Wales's Royal Regiment.

Sprog
​Dronningens modersmål er dansk. Herudover taler Dronningen fransk, svensk, engelsk og tysk.

Dronningen på løjtnantskole i Kvindeligt Flyverkorps. Foto: Polfoto ©
Dronningen på besøg hos 1. bataljon ved The Princess of Wales’s Royal Regiment. Foto: Chris Atkins Photography ©

Statsoverhoved

Politik
Dronningen er som statsoverhoved hævet over partipolitik og giver ikke udtryk for politiske holdninger. Dronningen optræder loyalt over for den til enhver tid siddende regering.

Rolle og pligter som statsoverhoved
Det danske monarki er ifølge grundloven konstitutionelt, hvilket navnlig indebærer, at den siddende regent ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Det betyder for eksempel, at selv om Dronningen underskriver (stadfæster) alle vedtagne lovforslag, får disse kun gyldighed (lovskraft), når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur. Dronningens medvirken er således en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for lovens gyldighed.

Som statsoverhoved medvirker Dronningen blandt andet ved regeringsdannelser efter Folketingsvalg. Ved de såkaldte dronningerunder er det, som navnet antyder, Dronningen, som – efter at have rådført sig med repræsentanter for de politiske partier, der har opnået valg – opfordrer den partileder, der har flest mandater bag sig i Folketinget, til at søge en regering sammensat. Når opgaven er løst, og en ny regering dannet, er det tillige Dronningen, der formelt udnævner ministrene. Tilsvarende er det også Dronningen, der formelt afskediger ministre.

Som statsoverhoved er det desuden Dronningen, der leder – fører forsædet – ved de regelmæssige møder i Statsrådet, som efter grundlovens § 17 er det organ i statsstyret, hvor alle love og andre vigtige regeringsforanstaltninger forhandles. Læs mere om Statsråd.

Statsministeren og udenrigsministeren møder desuden regelmæssigt til referat hos Dronningen for at orientere Dronningen om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Dronningen står i spidsen, når der modtages statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder, eller der aflægges statsbesøg i udlandet. Dronningen modtager ligeledes alle udenlandske ambassadører, der – inden de kan påbegynde varetagelsen af hvervet som ambassadør her i landet – skal aflevere deres såkaldte akkreditiver fra statsoverhovedet i det land, som de repræsenterer, til Dronningen.

Andre væsentlige opgaver
Dronningens skal i sit virke repræsentere Danmark udadtil og samtidig være et samlingspunkt indadtil. Den sidste funktion udfylder Dronningen blandt andet ved hvert år at være til stede og tale ved en række begivenheder og arrangementer landet over. Det kan for eksempel dreje sig om indvielser af udstillinger og institutioner, med videre, samt markeringer af jubilæer, fødselsdage og nationale eller lokale mærkedage. Den årlige nytårstale er et andet eksempel på, hvordan Dronningen udfylder sin rolle som et nationalt samlingspunkt. Læs mere om Dronningens nytårstaler.

Desuden afholdes med korte mellemrum offentlig audiens, hvor borgere – som udgangspunkt uden forudgående tilmelding – kan møde frem for at takke Dronningen for eksempelvis tildelingen af en orden eller medalje, udnævnelse i en stilling eller for Dronningens tilstedeværelse ved et arrangement. Læs mere om offentlig audiens.

Priser
​​Dronningen blev i 1989 tildelt Modersmål-Selskabets Pris og modtog i 1990 Adeil-Ordenen.

Dronningen aflagde i 2021 officielt besøg i Grønland. Besøget blev gennemført i Ilulissat, Nuuk, Pituffik og på Station Nord. Foto: Christian Klindt Sølbeck, Ritzau Scanpix ©
Dronningen modtog i 2019 H.E. Italiens Præsident Sergio Mattarella og Præsidentens datter, fr. Laura Mattarella, til en frokost i Christian VII’s Palæ på Amalienborg. Foto: Ida Guldbaek Arentsen, Ritzau Scanpix ©

Protektioner og æreshverv

  • Royal Fellow of the Society of Antiquaries of London, 1974
  • Honorary Fellow ved London School of Economics, 1975
  • Lucy Cavendish College, Cambridge, 1989
  • Girton College, Cambridge, 1992
  • Æresdoktor (Doctor of Laws) ved University of Cambridge, 1975
  • Æresdoktor ved University of London, 1980
  • Æresdoktor ved Islands Universitet, 1986
  • Æresdoktor ved University of Oxford, 1992
  • Æresdoktor ved University of Edinburgh, 2000
  • Æresborger (Honorary Freedom) City of London, 2000
  • Paris' Universiteters Rektorats Medalje (La Medaille de la Chancellerie des Universités de Paris), 1987
  • Æresmedlem af Kungl. Vitterhets Historie og Antikvitets Akademien, 1988
  • Indbudt medlem af Ski-Idrettens Fremme, Oslo
  • Æresmedlem af Sammenslutningen af Danske Scenografer, 2010
  • Kongelig Mayestaits Acteurs

  • Præsident for Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab
  • Formand for Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
  • Stifter af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond

Dekorationer

Dronningen er præses (overhoved) for De Kongelige Ridderordeners Kapitel - Ordenskapitlet - og ordensherre for Elefantordenen og Dannebrogordenen.

Dronningen er tildelt følgende danske dekorationer.

  • Elefantordenen (R.E.), 1947
  • Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Christian X.s fødsel (M.M.26.sept.1870-1970), 1970
  • Hjemmeværnets fortjensttegn (Hjv.Ft.), 1971
  • Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.), 1972
  • Beredskabs-Forbundets hæderstegn (tidligere Civilforsvars-Forbundets hæderstegn ) (B.F.Ht.), 1974
  • Hjemmeværnets 25-års tegn (Hjv.25.), 1983
  • Håndværkerrådets hæderstegn (H.Ht.), 1983
  • Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark (Dr.I.Em.), 1985
  • Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje, Guld, Nersornaat (Grøn.Hjst.M.1.), 1989
  • Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn (R.O.H.T.), 1995
  • Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for Kong Frederik IX.s fødsel (M.M.11.marts 1899-1999), 1999
  • Dronning Ingrids Mindemedalje (Dr.I.Mm.), 2001

  • Den svenske Serafimerorden (Sv.Sph.), 1958
    - med kæde,  1986
  • Finlands Hvide Roses Ordens storkors med kæde (Fi.H.R.1*), 1958
  • Den islandske Falkeordens storkors med kæde (Is.F.1.). 1958
    - med kæde (Is.F.1*), 1973
  • Den norske St. Olavs Ordens storkors med kæde (No.St.O.1*), 1958
  • Den iranske Haft Paykar Ordens 2. kl. (Ir.H.P.2.), 1959
  • Den thailandske Maha Chakrkri Ordens 1. kl. med kæde (Th.M.C.1.), 1962
  • Den græske St. Olgas og St. Sofias Ordens 1. kl. (Gr.O.&S.1.), 1962
  • Den Forenede Arabiske Republiks Al Kamal Ordens 1. kl. (FAR.A.K.1.), 1962
  • Den japanske Kostbare Krones Ordens 1. kl. (J.k.Kr.1.), 1963
  • Den italienske Republiks Fortjenstordens storkors (It.F.1.), 1964
    - med kæde.1977
  • Det østrigske Ærestegn for Fortjenesters storkors (Ø.Æ.F.1.), 1964
    - storstjerne (Ø.Æ.F.1*), 1979
  • Den argentinske San Martins Ordens storkors (Ar.S.M.1.), 1966
  • Den belgiske Leopolds Ordens storkors (B.L.1.), 1966
  • Den chilenske Fortjenstordens storkors (Ch.F.1.), 1966
  • Den svenske Medalje til minde om Kong Gustav den VI. Adolfs 85-års dag (Sv.G.VI.A.Mm.), 1967
  • Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstordens storkors (Ty.FR.F.1.), 1970
    - særklasse (Ty.FR.F.1*), 1974
  • Den græske Frelserens Ordens storkors (Gr.Fr.1.), 1971
  • Den britiske Victoriakæde (Stb.V.K.), 1974
  • Jugoslaviens Store Stjernes orden (Ju.st.Stj.), 1974
  • Den nederlandske Løveordens storkors (Ne.L.1.), 1975
  • Luxembourgs Det Nassauske Hus' Gyldne Løves Orden (Lu.N.g.L.), 1976
  • Den franske Æreslegions storkors (F.ÆL.1.), 1978
  • Den britiske Hosebåndsorden (Stb.H.), 1979
  • Den rumænske Stjerne Ordens storkors med kæde (Ru.Stj.O.1*), 1980
  • Den spanske Carl den III.s Ordens storkors med kæde (Sp.C.III.1*), 1980
  • Den japanske Krysantemum Orden med kæde (J.Krys.), 1981
  • Den norske Kong Olav den V.s jubilæumsmedalje 1957-82 (No.O.V.Jubm.), 1982
  • Den spanske Gyldne Vlies Orden (Sp.g.V.). 1983
    - med kæde, 1985
  • Den portugisiske Infante Dom Henriqués Ordens storkors med kæde (P.D.H.1*), 1984
  • Den saudiarabiske Abdul Aziz' Ordens 1. kl. (SA.A.A.1.), 1984
  • Den egyptiske Nilordens kæde (Æ.N.1.), 1986
  • Den marokkanske Quissam Alaouite Ordens storkors med kæde (Mar.O.A.1.). 1988
  • Den nepalesiske Pratap Bhasker Ordens 1. kl. (Nep.Pra.Bha.), 1989
  • Den portugisiske Sant 'Iago Ordens storkors med kæde (P.St.T.1*), 1992
  • Den polske Republiks Fortjenstordens stordekoration (Po.R.F.1.), 1993
  • Den estiske Terra Mariana Ordens storkors med kæde (Est.T.M.1*), 1995
  • Den polske Hvide Ørns Orden (Po.H.Ø.), 1995
  • Den litauiske Vytautas den Stores Ordens storkors (Li.Vau.1.), 1996
  • Den sydafrikanske Det Gode Håbs Ordens storkors med kæde (SyA.G.H.O.1*), 1996
  • Den lettiske De tre Stjerners Ordens storkors med kæde (Le.Stj.1*), 1997
  • Den jordanske Al-Hussein bin Ali Orden (Jo.Hu.), 1998
  • Den brasilianske Sydkorsorden med kæde (Br.SK.1*), 1999
  • Den bulgarske Stara Planina Orden med skærf (Bu.S.P.m.Skærf), 2000
  • Den slovenske Frihedsorden, den gyldne æresorden (Sl.Fr.1.), 2001
  • Den thailandske Rajamitrabhorn Orden (Th.Ra.), 2001
  • Grand Order of Mugunghwa, Korea (K.M.1.), 2007
  • Mexicos Aztekiske Ørns Orden med kæde (Mex.A.A.1.), 2008
  • Den bahrainske Kong Hamads Renæssanceorden, 1. klasse (Bh.Re.O.1.), 2011
  • Slovakiets Orden af Det Hvide Dobbelte Kors 1. klase (Sk.Hv.D.K.1.), 2012
  • Kong Carl XVI Gustaf's 40 års Jubilæumsmindetegn (Sv.C.XVI.G.40.Jubt.), 2013
  • Den kroatiske Kong Tomislavs Orden (Kr.K.T.S.Stj*), 2014
  • Kong Carl XVI Gustaf's 70 års Fødselsdagsmindetegn (Sv.C.XVI.G.70.Jubt.), 2016
  • Kong Harald den V.s 25-års Jubilæumsmedalje 1991-2016 (No.H.V.25.Jubm.), 2016

Taler

Kunstnerisk virke

Dronningens kunstneriske virke

​Dronningen har siden 1970 beskæftiget sig aktivt med en række kunstneriske udtryksformer, herunder maleri, kirketekstiler, akvareller, grafik, bogillustrationer, découpager, scenografi og broderi. En stor del af disse værker har været vist på udstillinger i Danmark og i udlandet.

Dronningens kunst er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Aarhus Kunstmuseum ARoS og Kunstmuseet Køge Skitsesamling (skitser til kirketekstiler).