Dronningens valgsprog er "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke".

Dronningen har to søskende: H.K.H. Prinsesse Benedikte (f. 1944) og H.M. Dronning Anne-Marie (f. 1946).

Døbt og konfirmeret
Dronningen blev døbt den 14. maj 1940 i Holmens Kirke og konfirmeret den 1. april 1955 i Fredensborg Slotskirke.

Tronfølgeloven
​Ved tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, hvilket indebar, at en kvindelig efterkommer af den siddende regent herefter kunne arve tronen, idet mandlige efterkommere dog bevarede en førsteret til tronen. 

Ved sin tronbestigelse den 14. januar 1972 blev H.M. Dronning Margrethe 2. den første regent, som overtog tronen i medfør af den nye tronfølgelov.

Tronfølgeloven er siden ændret i 2009, hvor der indførtes fuld ligestilling i tronfølgen. Det betyder, at regentens ældste barn – uanset køn – arver tronen (såkaldt primo genitur). Der findes lignende regler i flere andre europæiske monarkier, herunder Norge og Sverige. Læs mere om tronfølgeloven. 

Optaget i Statsrådet
Dronningen blev den 16. april 1958, på sin 18-års fødselsdag, som tronfølger optaget i Statsrådet og kunne derefter i kongens fravær lede møder i Statsrådet.

Bryllup
Den 10. juni 1967 blev Dronningen (dengang tronfølgeren) gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet blev Prins Henrik af Danmark. Parrets forlovelse blev bekendtgjort den 5. oktober 1966. Vielsen fandt sted i Holmens Kirke, og bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot. Prins Henrik afgik ved døden den 13. februar 2018.

Børn
​H.K.H. Kronprins Frederik André Henrik Christian, født den 26. maj 1968, og H.K.H. Prins Joachim Holger Waldemar Christian, født den 7. juni 1969.

Dronningen gik i folkeskole på Zahles Skole i København fra 1946-1955, herunder som privatist på Amalienborg fra 1946 til 1949. I skoleåret 1955-1956 var Dronningen elev på kostskolen North Foreland Lodge i Hampshire, England. Dronningen tog nysproglig studentereksamen i 1959 fra Zahles Skole (privatist). Herefter fulgte en periode i 1960-1965, hvor Dronningen studerede på forskellige universiteter i Danmark og det øvrige Europa.

I 1960 tog Dronningen filosofikum fra Københavns Universitet, og i perioden 1960-1961 fulgte Dronningen studier i arkæologi (Diploma in Prehistoric Archaeology) ved University of Cambridge, England. Dronningen læste statskundskab ved Aarhus Universitet i perioden 1961-1962, ved Sorbonne, Paris i 1963 og ved London School of Economics i 1965.

Tilknytning til Forsvaret
​​Dronningen gjorde frivillig tjeneste ved Kvindeligt Flyverkorps i perioden 1958-1970 og modtog i denne periode en alsidig uddannelse i korpset som korporal i Kvindeligt Flyvekorps, sergent i Kvindeligt Flyvekorps og Løjtnant i Kvindeligt Flyvekorps.

Ud over tilknytningen til det danske forsvar har Dronningen en særlig tilknytning til enkelte enheder i det britiske forsvar. I 1972 blev Dronningen udnævnt til Allied Colonel-in-Chief (æresoberst) i The Queen's Regiment, senere The Princess of Wales’s Royal Regiment. I 1997 overtog Dronningen hvervet som Colonel-in-Chief i The Princess of Wales's Royal Regiment.

Sprog
​Dronningens modersmål er dansk. Herudover taler Dronningen fransk, svensk, engelsk og tysk.

Politik
Dronningen er som statsoverhoved hævet over partipolitik og giver ikke udtryk for politiske holdninger. Dronningen optræder loyalt over for den til enhver tid siddende regering.

Rolle og pligter som statsoverhoved
Det danske monarki er ifølge grundloven konstitutionelt, hvilket navnlig indebærer, at den siddende regent ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Det betyder for eksempel, at selv om Dronningen underskriver (stadfæster) alle vedtagne lovforslag, får disse kun gyldighed (lovskraft), når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur. Dronningens medvirken er således en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for lovens gyldighed.

Som statsoverhoved medvirker Dronningen blandt andet ved regeringsdannelser efter Folketingsvalg. Ved de såkaldte dronningerunder er det, som navnet antyder, Dronningen, som – efter at have rådført sig med repræsentanter for de politiske partier, der har opnået valg – opfordrer den partileder, der har flest mandater bag sig i Folketinget, til at søge en regering sammensat. Når opgaven er løst, og en ny regering dannet, er det tillige Dronningen, der formelt udnævner ministrene. Tilsvarende er det også Dronningen, der formelt afskediger ministre.

Som statsoverhoved er det desuden Dronningen, der leder – fører forsædet – ved de regelmæssige møder i Statsrådet, som efter grundlovens § 17 er det organ i statsstyret, hvor alle love og andre vigtige regeringsforanstaltninger forhandles. Læs mere om Statsråd.

Statsministeren og udenrigsministeren møder desuden regelmæssigt til referat hos Dronningen for at orientere Dronningen om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Dronningen står i spidsen, når der modtages statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder, eller der aflægges statsbesøg i udlandet. Dronningen modtager ligeledes alle udenlandske ambassadører, der – inden de kan påbegynde varetagelsen af hvervet som ambassadør her i landet – skal aflevere deres såkaldte akkreditiver fra statsoverhovedet i det land, som de repræsenterer, til Dronningen.

Andre væsentlige opgaver
Dronningens skal i sit virke repræsentere Danmark udadtil og samtidig være et samlingspunkt indadtil. Den sidste funktion udfylder Dronningen blandt andet ved hvert år at være til stede og tale ved en række begivenheder og arrangementer landet over. Det kan for eksempel dreje sig om indvielser af udstillinger og institutioner, med videre, samt markeringer af jubilæer, fødselsdage og nationale eller lokale mærkedage. Den årlige nytårstale er et andet eksempel på, hvordan Dronningen udfylder sin rolle som et nationalt samlingspunkt. Læs mere om Dronningens nytårstaler.

Desuden afholdes med korte mellemrum offentlig audiens, hvor borgere – som udgangspunkt uden forudgående tilmelding – kan møde frem for at takke Dronningen for eksempelvis tildelingen af en orden eller medalje, udnævnelse i en stilling eller for Dronningens tilstedeværelse ved et arrangement. Læs mere om offentlig audiens.

Priser
​​Dronningen blev i 1989 tildelt Modersmål-Selskabets Pris og modtog i 1990 Adeil-Ordenen.

Dronningen er præses (overhoved) for De Kongelige Ridderordeners Kapitel - Ordenskapitlet - og ordensherre for Elefantordenen og Dannebrogordenen.

Dronningen er tildelt følgende danske dekorationer.