
ADMINISTRATOR
Fondsdirektør Morten Roland Hansen
FONDSSEKRETÆR
Bodil S. Jensen
FONDEN STØTTER
- Humanitære og sociale formål.
- Kulturelle formål.
- Videnskabelige formål, herunder videnskabelige ekspeditioner, især til fremmede verdensdele samt Grønland og Færøerne.
- Idrætslige formål, herunder også sådanne, der har særlige sociale aspekter.
- Uddannelse, herunder håndværksmæssig, teknisk, akademisk og erhvervsmæssig uddannelse.
- Andre almennyttige eller almenvelgørende formål.
Fonden kan søges, men uddeling kan finde sted uden ansøgning.
Fonden yder ikke støtte til studieophold for enkeltpersoner og ej heller sociale formål for enkeltpersoner. Endvidere yder fonden som hovedregel ikke støtte til drift af institutioner og anlæg.
ANSØGNING
Ansøgninger til Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond skal fremsendes digitalt via ansøgningsskema. Ansøgninger fremsendt pr. post vil ikke blive behandlet.
Ansøgningen bør skrives på dansk og indeholde en kort og præcis redegørelse for projektet samt et budget med angivelse af alle forventede eller allerede kendte indtægter og udgifter. Derudover skal CPR-nr. og bankoplysninger angives.
Tidspunktet for projektet skal anføres, da fonden ikke støtter projekter, der er påbegyndt eller afsluttet, når ansøgningen forelægges bestyrelsen.
Det bør fremgå af ansøgningen, om ansøgeren tidligere har søgt Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond om økonomisk støtte til dette eller andre formål. Endvidere bør det fremgå af ansøgningen, om ansøgeren søger støtte hos andre fonde til samme formål, og i hvilket omfang svar på sådanne ansøgninger foreligger.
Bilag til ansøgningen kan vedhæftes som en fil. Hvis man ønsker at fremsende materiale, der ikke kan vedhæftes digitalt (bøger, musik etc.), kan dette fremsendes som almindelig post til fondens sekretariat. Anfør venligst hvilken ansøgning materialet vedrører samt dato for ansøgningen. Ønskes materialet retur, bør der gøres udtrykkeligt opmærksom herpå, ligesom frankeret returkuvert/emballage hertil skal medsendes.
Ved evt. efterfølgende henvendelse om ansøgningen skal ansøgers navn (som angivet på ansøgningsskemaet) og dato for indsendelse oplyses.
TILSAGN
Tilsagn om støtte meddeles pr. e-mail umiddelbart efter førstkommende fondsmøde.
AFSLAG
Afslag på ansøgninger, der falder uden for fondens formål, eller i øvrigt ikke lever op til fondens formalia, meddeles løbende pr. e-mail. Der ydes ikke støtte til studieophold for enkeltpersoner og ej heller sociale formål for enkeltpersoner.
Fondens sekretariat er åbent for telefonisk henvendelse på tlf.nr. 3340 6190 tirsdag og onsdag kl. 10-15.
NÆSTE PLANLAGTE MØDE
Næste bestyrelsesmøde afholdes ultimo april måned 2021. Ansøgningsfristen er 15. marts 2021.
Uddelinger i 2020
Uddelinger i 2019
Uddelinger i 2018
Uddelinger i 2017
Uddelinger i 2016
Uddelinger i 2015
Uddelinger i 2014
Uddelinger i 2013
Uddelinger i 2012
Uddelinger 2011
POSTADRESSE
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond
Amalienborg Slotsplads 8
Postboks 2143
1015 København K
BESTYRELSESMEDLEMMER PR. 1. JANUAR 2017
H.K.H. Kronprinsen (formand)
H.K.H. Kronprinsessen
Hofchef, kammerherre Christian Schønau
Kammerherre, generalkonsul Fritz H. Schur
Professor, ledende overlæge, dr.med., bestyrelsesmedlem Liselotte Højgaard
Bestyrelsesmedlem og rådgiver Gurli Martinussen
Konsulent og bestyrelsesmedlem Henrik Rasmussen