Brudekjolen

Frøken Mary Donaldson har til sin brudekjole valgt en hvid duchesse, der skinner som perlemor. Brudekjolen er syet af lange paneler, som åbner sig 10 cm fra livet syet på en sådan måde, at man mellem panelerne kan se kniplingerne, som er omkring 100 år gamle og ligesom sløret stammer fra nonnerne i Connaught i Irland. Duchessens skinnende lyse perlemorsfarve er fint afstemt med de gamle kniplinger.

Ærmerne kalder designeren Uffe Frank for Kala-ærmer, fordi de folder sig om armen som blomsten Kala.

Der er brugt 8 meter af den gamle blonde på kjolen og 24 meter duchesse til selve kjolen, som er fuldstændigt underslået med silkeorganza. Til slæbet er brugt 23 1/2 meter duchesse, og det er 6 meter langt målt fra livet. Det er syet af dobbelt stof og stivet med 15 meter kraftig organza. Desuden er der brugt 31 meter tyl til at holde skørtet ude bagpå. Denne tyl er blevet færdiggjort med 100 meter Chantille blonde fra Frankrig.

Sløret har siden været båret af Prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg 6. juni 1998 og af Prinsesse Alexia af Grækenland 9. juli 1999.

Før da var han i lære hos den legendariske modeskaber Jørgen Bender, som gennem mange år kreerede store kjoler til den danske og den svenske kongefamilie. Uffe Frank har blandt andet arbejdet for Birger Christensen, modehusene Valentino og Giorgio Armani, og i dag har han sit eget atelier i Milano, Italien.

Brudekjolen er blevet til efter frøken Mary Donaldsons egne ønsker i samarbejde med Uffe Frank.

Birgit Hallstein er 34 år og uddannet skrædder hos modeskaberen Lars Andersen. Det er et håndværk med stolte traditioner, som Birgit Hallstein fører videre i arbejdet med Kronprinsesse - brudekjolen. Birgit Hallstein har været udlært skrædder i 13 år og arbejder med alt inden for syning og tilskæring, fra haute couture til teatersyning.

Astrid Hansen kniplede 6 timer om dagen. Planen var, at kniplingen skulle være færdig til påske, og 2. påskedag blev den sidste nål sat og kniplingen taget af.