Det danske monarki er ifølge Grundloven konstitutionelt, hvilket indebærer, at monarken ikke på egen hånd kan udføre politiske handlinger. Selv om monarken underskriver alle love, har disse kun gyldighed, når de tillige er forsynet med en parlamentarisk ansvarlig ministers kontrasignatur.
Som statsoverhoved medvirker regenten ved regeringsdannelser. Efter rådgivning fra repræsentanter for de politiske partier opfordrer monarken den partileder, der har flest mandater bag sig i Folketinget, til at søge en regering sammensat og udnævner denne efter dannelsen.
Desuden møder statsministeren og udenrigsministeren regelmæssigt til referat hos Dronningen for at orientere om den seneste politiske udvikling.
Se også
Dronningen står i spidsen, når der modtages statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder eller der aflægges statsbesøg i udlandet. Monarken modtager ligeledes alle udenlandske ambassadører, der, inden de kan varetage deres hverv som ambassadør i landet, afleverer deres akkreditiver.
Væsentligste opgaver
Monarkens væsentligste opgaver er at repræsentere Danmark udadtil og være et samlingspunkt indadtil. Den sidste opgave opfyldes bl.a. ved at efterkomme indbydelser til åbninger, jubilæer osv. Også åbninger i udlandet i forbindelse med erhvervsfremstød har ofte kongelig deltagelse. Den kongelige tilstedeværelse ved sådanne lejligheder er meget værdsat af erhvervslivet.
Desuden giver Dronningen med korte mellemrum offentlig audiens, hvor borgere kan møde frem for at takke for embedsudnævnelse og -afsked samt tildeling af ordner, fortjenstmedaljer og belønningsmedaljer.
