Særlig sagkyndig i Forsvaret
20160128_hkh_prins_joachims_besoeg_ved_jmto_046.jpg

Konkret følger Prins Joachim arbejdet i implementeringsorganisationen, specielt i Projektimplementeringsgruppen, herunder tillige dennes syv underarbejdsgrupper, der arbejder med de konkrete relevante tiltag med hensyn til f.eks. ansættelsesformer, uddannelse, rekruttering, samarbejde med civile arbejdsgivere og samarbejdet mellem Værnsfælles Forsvarskommando og Hjemmeværnet.
Prins Joachims erfaring som tidligere aktiv reserveofficer og kendskab til og viden om reservens forhold nyttiggøres i implementeringsarbejdet sammen med Prinsens mange relationer til det øvrige samfund. Specielt indgår Prinsen i arbejdet med en øget integration mellem reservestyrken og den faste struktur samt ikke mindst arbejdet med relationerne mellem frivillige i Hjemmeværnet og personel af reserven og deres respektive primære, civile arbejdsgivere.
Implementeringsorganisationen er sammensat af bidrag fra Værnsfælles Forsvarskommando og fra Hjemmeværnets Center for Stabiliseringsindsatser.