I 1935 overtog Frederik 9. og Dronning Ingrid brugsretten til Graasten Slot. Slottet har siden fungeret som sommerbolig for den kongelige familie.
Det første Graasten Slot var et lille jagtslot opført i midten af 1500-tallet. Efter at slottet nedbrændte i 1603, opførtes et nyt slot - sandsynligvis beliggende, hvor det nuværende slots sydfløj er placeret.
Under storkansleren Frederik Ahlefeldt, der var ejer af Graasten 1662-1682, og dennes søn opførtes kort før år 1700 et vældigt barokslot, der imidlertid nedbrændte i 1757. Alene slotskirken og nogle få pavilloner blev bevaret. Det nuværende Graasten Slot stammer således fra 1759, hvor en ny sydfløj blev opført, og fra 1842, hvor midterbygningen blev opført. I begyndelsen af forrige århundrede blev der foretaget betydelige ombygninger. Hertugerne af Augustenborg ejede Graasten Slot fra 1725 til 1852, hvor det blev overtaget af Frederik 7. Efter 1864 blev slottet igen overtaget af Augustenborgerne.
Efter Genforeningen i 1920 købte Staten slottet, og det blev herefter anvendt til blandt andet retslokale, bolig for dommer og politimester samt bibliotek. I 1935 blev Graasten Slot, efter en omfattende restaurering, overdraget som sommerbolig til det daværende kronprinspar (senere Frederik 9. og Dronning Ingrid).
Frederik 9. og Dronning Ingrid tilbragte somrene på Graasten Slot. Slottet er efter Dronning Ingrids død overtaget af H.M. Dronningen, der fortsætter traditionen med at anvende slottet i løbet af sommeren.
Slotshaven
Omkring Graasten Slot ligger Graasten Slotshave, som er åben for offentligheden, når den kongelige familie ikke residerer på slottet.
Slotshaven er i romantisk stil og blev anlagt i slutningen af 1700-tallet. Efter Kongehusets overtagelse af slottet i 1939 blev der på opfordring fra Kronprinsesse Ingrid igangsat en omlægning af haven i engelsk stil. Haven karakteriseres af åbne plæner, store buskpartier, rosen- og blomsterbede samt udsigt til det omkringliggende sø- og skovlandskab.
Slotskirken
Graasten Slotskirke er blandt de eneste bevarede bygninger fra det oprindelige Graasten Slot, der nedbrændte i 1757.
Slotskirken er indrettet i slottets nordfløj, og stammer fra ombygningen af det oprindelige slot i 1700-tallet. Kirken har siden 1851 fungeret som sognekirke.
Kirkerummet er blandt andet udsmykket med en stor barokaltertavle, der dækker endevæggen fra gulv til loft. Altertavlen er udsmykket med skulpturer og malerier samt søjler der er rød- og hvidmamoreret.
Stukloftet er udsmykket med engle og puttier på en lyseblå himmelbaggrund. Graasten Slotskirke er ligeledes smykket med malerier, hvor 75 af de oprindelige 80 malerier i dag er bevaret. Antageligt kan malerierne inddeles i seks forskellige grupper (kunstnere/værksteder), ud fra forskelle i materialevalg og maleteknik samt stilistiske forskelle.
Den Kongelige Køkkenhave
Den Kongelige Køkkenhave ved Graasten Slot åbnede i 2020 for offentligheden. I køkkenhaven kan man følge årets gang i en produktionskøkkenhave, der producerer frugt og grønt til det kongelige spisebord.
Den Kongelige Køkkenhaven rummer blandt andet en række urter, buske med bær som brombær, hindbær og stikkelsbær, blomster og en skov af frugttræer, der vokser i espalier. I køkkenhaven er der også fokus på læring om naturen, og det er muligt for skoleklasser at få undervisning og lære om vejen fra jord til bord.
I gartnerbygningen er der indrettet en havebutik med café, hvor man kan købe lidt mad og drikke. Derudover er der opført et nyt paradehus centralt i køkkenhaven, der bliver brugt til formidling om pleje og drift af en bæredygtig og produktiv køkkenhave samt overvintring af havens mere sarte planter som citrus og myrter.
Slots- og Kulturstyrelsen står for driften af Graasten Slotshave og Den Kongelige Køkkenhave. I køkkenhaven får styrelsens gartnere hjælp af medarbejdere fra det socialpsykiatriske tilbud ”Væksthuset” i Sønderborg Kommune.
Læs mere om åbningstiderne for Den Kongelige Køkkenhave.
_
Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.