De kongelige marcher

De kongelige marcher er en særlig musiktradition i Danmark, hvor monarken og medlemmer af den kongelige familie har fået komponeret personlige musikstykker.

I midten af 1800-tallet startede en særlig musiktradition i Danmark, hvor monarken og medlemmer af den kongelige familie begyndte at få komponeret personlige marcher.

Igennem århundreder har marcher været en musikalsk genre, der har været brugt til at styrke og opmuntre soldater, inden de skulle i kamp. Anført af et militærorkester sikrede det også, at der blev gået i takt, og marcher kendes derfor for den taktfaste komposition.

Gennem tiden har de kongelige marcher lydt ved vagtskiftet på regentens residens og ved andre større begivenheder i Kongehuset. Samtidig har de forskellige kongelige marcher været med til at portrættere de forskellige regenter og medlemmer af den kongelige familie, hvor skjulte referencer og hilsner i melodierne er lagt ind.

De kongelige marcher var i starten gaver fra komponisterne til regenten, men i nyere tid er marcherne blevet skabt i tæt samarbejde med de kongelige selv. Den seneste march er skrevet til H.K.H. Prinsesse Benedikte i november 2017 og er ikke indspillet endnu.

Download noder

Noder (partitur og stemmer) til alle marcherne kan frit downloades fra Livgardens Musikkorps hjemmeside.

Kong Frederik VII's Honnørmarch
Oprindeligt ”Kong Frederik den VII’s Honeur Marsch”.

Komponisten H.C. Lumbye forærede i 1861 Frederik 7. en personlig march, der skulle vise sig at blive den første march i en lang tradition med honnørmarcher til monarken i Danmark. Frederik 7., der gik under navnet ”Frederik Folkekær”, kendte H.C. Lumbye og hans musik fra Tivolis Koncertsal, hvor Frederik 7. ofte overværede den verdenskendte komponists koncerter. Bekendtskabet førte til ”Kong Frederik VII’s Honnørmarch”, som Frederik 7. blev så glad for, at han bad Den Kongelige Livgarde om at spille marchen ved vagtskiftet på Amalienborg.

Fra scenen i Tivolis Koncertsal var H.C. Lumbye på denne tid den musikalske drivkraft i Danmark. Både som dirigent og komponist. Som 14-årig var Lumbye blevet uddannet trompeter i et odenseansk regimentsorkester, og senere fik han ansættelse som trompeter i Den Kongelige Livgarde til Hest. Denne militærmusikalske baggrund kombineret med karrieren som komponist af ikke færre end 700 polkaer, valse og galopper, gjorde det naturligt, at den første kongelige honnørmarch blev påvirket af alle disse forskellige musiktraditioner.

Den musikalske gave fra Lumbye til Frederik 7. blev ikke bare den første kongelige honnørmarch i Danmarkshistorien, den blev også grundlaget for en tradition, hvor der i marchen er gemt små beskeder til monarken. ”Kong Frederik VII’s Honnørmarch” indledes således med et allerede kendt musikstykke, nemlig den ultrakorte march ”Honnør for Kongehuset”. Denne melodi er i dag kendt som ”Fanemarchen”. Når den benyttes som Fanemarch spilles den i et langsommere tempo, men i ”Kong Frederik VII’s Honnørmarch” er der tale om en festlig åbning af marchen. Det var netop brugen af dette signal, der er årsagen til, at marchen fik sit tilnavn som ”Kongelig Honnørmarch”.

Kong Christian IX's Honnørmarch
Oprindeligt ”Kong Christian den IXdes Honneur Marsch”.

I skæbneåret 1864 komponerede H.C. Lumbye endnu engang en honnørmarch. Denne gang til Christian 9., der året før havde betrådt tronen. Honnørmarchen blev uropført på Grundlovsdag den 5. juni kort tid efter slaget ved Dybbøl den 18. april.

Da H.C. Lumbye som ung var trompeter, fungerede han samtidig som datidens telegraf, der med trompeten signalerede, når kongen eller andre af militær rang var på vej. I ”Kong Christian IX’s Honnørmarch” har Lumbye da også benyttet de samme signaler i indledningen, som dem han benytter i ”Frederik VII’s Honnørmarch”. Denne gang er der imidlertid også blevet plads til en variation af et andet gammelt Honnørmarch signal, som i indledningen spilles af træblæserne, og som siden danner grundlaget for marchens hovedtema.

Christian 9. og H.C. Lumbye lærte hinanden at kende, da Christian 9. som tronarving indtrådte som Ritmester á la suite ved Hestgarden, hvor Lumbye var trompeter. Bekendtskabet førte til, at Lumbye gennem årene, udover honnørmarchen, også komponerede valse og polkaer til flere medlemmer af den kongelige familie. Det blev blandt andet til ”Dronning Louise Vals”, ”Prinsesse Thyra Polka” og ”Dagmar Polka”. Sidstnævnte komponerede Lumbye i 1866 i forbindelse med Christian 9.’s og Dronning Louises datter Prinsesse Dagmars bryllup med den senere Kejser Alexander III af Rusland.

Også i denne march er Lumbyes melodier tydeligvis påvirket af dansemusikkens lethed, et træk, der også kan spores som et særkende i flere af de andre kongelige honnørmarcher.

Kong Frederik VIII's Honnørmarch
Oprindeligt ”Kong Frederik d. VIII’s Honnørmarsch”.

Allerede i 1857 komponerede dirigenten og komponisten Christian Florus Balduin Dahl en march til Frederik 8., der på det tidspunkt var prins. Marchen blev således til før, H.C. Lumbye komponerede de to marcher til Frederik 7. og Christian 9.

Rent musikalsk har ”Kong Frederik VIII’s Honnørmarch” samme lethed som Lumbyes værker, og Balduin Dahl havde da også ligesom Lumbye en baggrund som musiker i forskellige militærorkestre blandt andet Den Kongelige Livgarde. Det var desuden Balduin Dahl der overtog pladsen som dirigent i Tivoli, da Lumbye takkede af i 1873.

Balduin Dahl nåede ikke at opleve, at hans march til Prins Frederik (8.) blev ophøjet til Kongens Honnørmarch. Det var nemlig først 22 år efter Balduin Dahls død, at den aldrende Frederik 8. besteg den danske trone. På det tidspunkt var honnørmarchen dog blevet spillet blandt militærorkestre landet rundt og Frederik 8. holdt så meget af den, at han valgte at videreføre traditionen om en officiel Honnørmarch. Valget faldt derfor på den folkelige march, som Balduin Dahl havde komponeret.

I folkemunde var Honnørmarchen kendt som ”Ning-nu-marchen”, fordi det musikalske tema fik folk til at synge ”Vil du med på beværtning nu?”, når Den Kongelige Livgarde marcherede gennem Københavns gader.

Kong Christian X's Honnørmarch
Oprindeligt ”Kong Christian den Xs Honnørmarsch”.

"Kong Christian X's Honnørmarch" er den mest ukendte af de kongelige, danske honnørmarcher.

Joachim Andersen, der komponerede "Kong Christian X’s Honnørmarch", var den første kongemarchkomponist, der ikke selv var militærmusiker. Han var fløjtenist og symfoniker, og både harmonisk og rytmisk adskiller Honnørmarchen sig da også fra traditionen. I Christian 10.s regentperiode, der strakte sig fra 1912 til 1947, blev den derfor kun spillet ganske få gange. I stedet foretrak Christian 10. Riberhus March (fra Bournonville balletten ”Erik Menveds Barndom” fra 1843), der var komponeret af Johannes Frølich. Joachim Andersen, der oprindelig skrev marchen i 1906, oplevede dog aldrig dette, da han døde i 1909, mens hans march først blev ophøjet til honnørmarch i 1912.


Kong Frederik IX's Honnørmarch
Oprindeligt ”Kong Frederik d. IX’s Honnørmarch”.

Da Frederik 9. i 1947 blev konge, fandtes der allerede adskillige marcher med navnet Kronprins Frederiks Honnørmarch. Mange af disse var på tale som Kongens Honnørmarch, men det var musikdirigenten Kai Verner Nielsens nykomponerede march, der kort efter Frederik 9.s tronbestigelse blev antaget som den officielle honnørmarch.

Året før var Kai Verner Nielsen blevet musikdirigent i Den Kongelige Livgardes Musikkorps, hvor han som ung også havde været ansat. Da man var på udkig efter en ny Honnørmarch til Frederik 9., skrev Kai Verner Nielsen på kort tid det, der siden er blevet en af de mest elskede af alle Kongemarcherne. Frederik 9., der selv var en yderst habil dirigent, var personligt med til at udvælge honnørmarchen blandt de mange kandidater.

Dronning Ingrids Honnørmarch
Ved sit bryllup i 1935 fik Kronprinsesse Ingrid en særlig musikalsk bryllupsgave. Som den første kongelige, der ikke var en kommende eller nuværende regent, fik Kronprinsesse Ingrid nemlig en officiel Honnørmarch foræret. Bag Honnørmarchen stod selvsamme Kai Verner Nielsen, der 12 år senere komponerede "Kong Frederik IX’s Honnørmarch".

Traditionen med Kongemarcher blev med Kronprinsesse Ingrids Honnørmarch dermed udvidet til også at gælde andre medlemmer af den kongelige familie end regenten. Ved tronskiftet i 1947 skiftede marchen navn til "Dronning Ingrids Honnørmarch", og den er den dag i dag blandt Den Kongelige Livgardes Musikkorps mest spillede marcher.

Honnørmarchen læner sig op ad traditionen fra H.C. Lumbye, hvor specielt temaet i triodelen (marchens anden del) er sart og elegant som et musikalsk portræt af den unge prinsesse. Også i marchens første del sker der noget nyt, idet der tilføjes et ekstra, underliggende sidetema, når marchens første del gentages. Dette element har også de nyere honnørmarcher taget til sig.

Dronning Margrethe II's Parademarch
Oprindeligt ”Dronning Margrethe d. II’s Parademarch”.

Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev Danmarks regent, var det den eksisterende "Prinsesse Margrethes Honnørmarch", der blev den nye Dronnings officielle Honnørmarch. Marchen var skrevet af Den Kongelige Livgardes Musikkorps daværende musikdirigent Robert Svanesøe og var let og lystig. Musikken passede godt til en prinsesse, men der blev lavet en ny, da Dronning Margrethe besteg tronen. Derfor skrev den kendte, danske dirigent Johan Hye-Knudsen i 1973 en ny honnørmarch, som desværre heller ikke slog an.

I 1980 udskrev man derfor en national konkurrence om en ny march til Dronning Margrethe. Da en regent imidlertid kun kan have én officiel Honnørmarch, skulle den nye march være en Parademarch, og her faldt valget på Arne Ole Steins nykomponerede værk.

I Parademarchen er traditionen med at skabe et portræt af regenten ført videre. Ud over at der er referencer til den danske sangskat med H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født” (euphonium med flere i repetitionen af marchens første del), dukker der i Trio-temaet også en parafrase op over den gamle engelske sang ”Daisy Bell” som en hyldest til Dronning Margrethe, hvis kælenavn som bekendt er Daisy. Arne Ole Stein, der selv var klarinettist i Den Kongelige Livgardes Musikkorps, inkorporerer dog også på elegant vis Livgardens eget signal, der i århundreder er blevet blæst, hver gang vagtparaden afgår fra Rosenborg Kaserne. Derudover bruger Stein også signalet ”Honnør for Kongehus og Flag”.

Prins Henriks Honnørmarch
Ligesom sin svigermor Dronning Ingrid, fik også Prins Henrik en honnørmarch i bryllupsgave. Det var kongemarchkomponisten Kai Verner Nielsens søn, Preben Beyer, der i 1967 komponerede ”Prins Henriks Honnørmarch”.

Franske marcher spilles ofte lidt hurtigere end de danske marcher, men i denne march er den franske stemning og det danske tempo smeltet sammen til et helstøbt værk, der ligger i smuk forlængelse af den danske Kongemarch-tradition.

Kronprins Frederiks Honnørmarch
Da H.M. Kongen som kronprins fyldte 30 år, blev det besluttet, at der skulle skrives en honnørmarch. Ligesom det var tilfældet, da Dronning Margrethes Parademarch skulle findes, blev der udskrevet en åben konkurrence om at indsende de bedste bud på en march.

Det var dog ikke én af disse indsendte marcher fra konkurrencen, der endte med at blive den endelige honnørmarch. Komponisten Jens Vilhelm Pedersen, der også er kendt som Fuzzy, blev efterfølgende spurgt, om han kunne komme med et bud på en march, og sammen med den daværende kronprins udviklede han Kronprins Frederiks Honnørmarch. Marchen er instrumenteret af Stig Sønderriis, tidligere trompetist ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Som i de gamle marcher af H.C. Lumbye er der i Kronprins Frederiks Honnørmarch lagt militærsignaler ind i starten af musikstykket. I Kronprins Frederiks Honnørmarch er det ud over Kongens signal også marinens signal, der er flettet ind i musikstykket, og derudover er der referencer til den amerikanske marchkonge John Philip Sousas ”Washington Post March” og Carl Nielsens ”Som en rejselysten flåde”.

Dronning Marys Honnørmarch
Den Kongelige Livgardes Musikkorps’ tidligere musikdirigent, David M. A. P. Palmquist, komponerede i 2014 "Kronprinsesse Marys Honnørmarch", der i forbindelse med tronskiftet i 2024 efter ønske fra Dronningen ændrede navn til ”Dronning Marys Honnørmarch”. 

Ligesom den daværende kronprins tog del i tilblivelsen af sin Honnørmarch bidrog den daværende kronprinsesse med idéer til musikdirigent Palmquist, da han komponerede marchen. Det resulterede i en Honnørmarch med flere parafraser over melodier, der har særlig betydning for Dronningen.

Ved Dronningens mor Henrietta Clark Donaldsons begravelse i 1997 blev salmen ”Eternal Father, strong to save” sunget ligesom den blev det under Kongeparrets vielse den 14. maj 2004 i Vor Frue Kirke i København. Denne melodi er flettet ind i "Dronning Marys Honnørmarch" sammen med den kendte australske folkesang ”Waltzing Mathilda” og den danske kongesang.

Prins Joachims March
"Prins Joachims March" er komponeret af Arne Ole Stein, der også står bag Dronning Margrethe II's Parademarch.

Marchen var vinder af en marchkonkurrence, der var udskrevet af den daværende Vestre Landsdelskommando, mens Prins Joachim var tjenstgørende ved det nu nedlagte Prinsens Livregiment i Viborg.

Marchen blev uropført i 1989 i Odense af det daværende Fynske Livregiments Musikkorps ved en koncert, hvor Chefen for Vestre Landsdelskommando, Generalmajor Wagn Andersen, officielt overrakte marchen til Prins Joachim.