Modtagere af danske dekorationer

På denne side er det muligt at søge efter nulevende personer, der har modtaget en dansk orden eller en kongelig medalje.

Dekorationer bruges som en samlebetegnelse for ordener og medaljer. Siden 2015 har det været muligt på Kongehusets hjemmeside at søge i en digital oversigt over nulevende personer, der er tildelt en dansk dekoration. Oversigten har afløst dele af det årlige opslagsværk, Den Kongelige Danske Hof- og Statskalender, der i over 280 år udkom som et leksikalt opslagsværk. Den første statskalender udkom i 1734 og var dengang skrevet på tysk. Senere udkom den på dansk, og gennem tiden var hof- og statskalenderen hovedkilden til den samlede information om det offentlige Danmark, herunder nulevende personer, der havde modtaget en orden eller en fortjenstmedalje. Hof- og statskalenderen ophørte med at udkomme i bogform i 2014, men siden 2015 har der været mulighed for her på Kongehusets hjemmeside at søge digitalt efter dekorerede personer.

Oversigten opdateres dagligt af Ordenskapitlet. Blandt andet for at sikre, at offentliggørelse først finder sted efter en eventuel overrækkelse, sker opdateringen i databasen typisk med tre til fire ugers forsinkelse.

Vejledning til den digitale oversigt
I oversigten kan der søges efter nulevende personer, der siden den 1. januar 1947 har modtaget en dansk orden eller en kongelig medalje. Information om dato og stillingsbetegnelse ved tildelingen fremgår også af oversigten.

Har den pågældende person modtaget flere dekorationer, vil kun den højest rangerende danske dekoration være nævnt i oversigten med fuld tekst. Øvrige danske eller udenlandske dekorationer, der er officielt godkendt, eller hvortil der er meddelt såkaldt bæretilladelse, vil fremgå med en forkortelse, hvis Ordenskapitlet er bekendt med tildelingen.

En oversigt over officielle forkortelser for udvalgte danske og udenlandske dekorationer kan ses her

Modtagere af ordener og medaljer, som ikke har dansk personnummer, vil alene fremgå af den digitale oversigt de første 90 dage efter offentliggørelsen af tildelingen. Dette gælder dog ikke riddere af Elefantordenen, der vil fremgå af oversigten, indtil elefantridderen afgår ved døden. 

Eventuelle spørgsmål med videre til databasen kan rettes til ordenskapitlet@kongehuset.dk.

Oversigt over modtagere af danske dekorationer

Titel Navn Gældende fra Dekorering(er)
{{ item.title }} {{ item.nameGiven }} {{ item.nameFamily }} {{ item.validFromDateFormatted }} {{ item.hiDecor }}
No Results!