Frederik 8.

Ved faderens tronbestigelse i 1863 indtrådte han som kronprins i Statsrådet, hvor han aktivt støttede kongens forgæves modstand mod Novemberforfatningens ikrafttræden. Men bortset derfra var han i sin 43 år lange tid som kronprins mest henvist til en passiv iagttagerrolle, eftersom kongen næsten konsekvent holdt ham borte fra statssager.

Nok havde Kronprins Frederik fået en militær uddannelse; men han var hele sit liv levende politisk interesseret og erklæret tilhænger af den parlamentariske statsskik, som faderen så længe modsatte sig. Provisorielovgivningen – dvs. gennemførelsen af foreløbige finanslove imod Folketingets flertal - var efter hans opfattelse direkte farlig for både samfund og monarki, og han sympatiserede åbent med de forligsbestræbelser, der omsider i 1901 førte til et politisk systemskifte.

Ved faderens død i 1906 overtog Frederik 8. i en alder af 62 år tronen og udviklede derefter et tillidsfuldt samarbejde med de skiftende venstreregeringer. Især forsvarssagen optog ham som følge af den voksende fare for en storkrig meget, og det halvhjertede forsvarsforlig i 1909 var derfor en betydelig skuffelse for ham.

I omgangen med mennesker var Frederik 8. i lighed med faderen imødekommende og beskeden, og han opnåede hurtigt en betydelig popularitet både blandt politikere og i den brede befolkning. Hans regeringstid blev imidlertid ikke lang. Gennem længere tid havde han kæmpet med hjerteproblemer, og under et ophold i Hamburg i 1912 på vej hjem fra et kurophold i Nice indhentede døden ham pludselig midt under en af de anonyme, uledsagede byvandringer, som han hele livet havde sat så stor pris på. Han blev derved forskånet for at opleve den storkrig, hvis dystre forvarsler havde hvilet som en tung slagskygge over hele hans regering. Den betød samtidig et endeligt farvel til den gamle samfundsorden, hvis sidste krampetrækninger faldt sammen med Frederik 8.'s regeringstid.

Yderligere oplysninger
Læs mere om Frederik 8. på hjemmesiden for De Danske Kongers Kronologiske Samling.