Overførslen af de kongelige faner fra den afgående monarks residens til den nye kongeresidens på Amalienborg er en højtidelig og symbolsk markering af tronskiftet. Fanerne befinder sig altid i den regerende monarks palæ, og i anledning af tronskiftet den 14. januar 2024 blev de kongelige faner således overført fra Christian IX’s Palæ til Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. Faneoverførslen blev indledt ved, at chefen for Vagtkompagniet og fanebærerne ankom til Fanegemakket i Christian IX´s Palæ. Her anmodede chefen for Vagtkompagniet Dronning Margrethe om tilladelse til at overføre fanerne. De tre fanebærere hilste enkeltvis på fanerne og tog derefter hver deres fane. Gallafanen blev taget først.

Efter proklamation fra balkonen på Christiansborg Slot førtes fanerne fra H.M. Dronning Margrethes residenspalæ, Christian IX’s Palæ, til H.M. Kongens residenspalæ, Frederik VIII’s Palæ, på Amalienborg. Som en del af ceremoniellet omkring tronskiftet overdrages tjenestesymbolerne. Det betyder, at Hofmarskalsstaven og Ceremonimesterstaven overdrages af Dronning Margrethes nye hofchef og ceremonimesteren til den nye hofmarskal som symbol på, at funktionerne nu er overdraget til det nye hof. For præcist 52 år siden, den 14. januar 1972, blev fanerne bragt den modsatte vej fra Frederik VIII’s Palæ, hvor Frederik den 9. og Dronning Ingrid havde residens, til Christian IX's Palæ.

Fanerne blev båret over Amalienborg Slotsplads af en fanekommando, der bestod af chefen for Livgardens Vagtkompagni, næstkommanderende for Vagtkompagniet, tre befalingsmænd som fanebærere samt seks værnepligtige gardere som vagter. Gallafanen blev båret forrest. Da fanekommandoen havde ført fanerne over slotspladsen til det nye residenspalæ, Frederik VIII’s Palæ, hilste chefen for Vagtkompagniet på Kongen og anmodede om tilladelse til at overdrage fanerne.