Nytårstafler og -kure

I århundreder har Kongehuset og danskerne ønsket hinanden et glædeligt nytår og dermed lykke og velstand for hele riget.

Oprindelsen til nutidens nytårskure og nytårstaffel fortaber sig, men allerede midt i 1600-tallet omtales begivenhederne omkring årsskiftet som en gammel skik, og grundelementerne er stadig de samme.

Når der afholdes nytårskure, forløber det over tre dage:

1. dag
Nytårstaffel og -kur den 1. januar i Riddersalen, Christian VII’s Palæ, Amalienborg, for regeringen, landets øverste embedsmænd og Hoffets ledelse.

2. dag
Nytårskur for Højesteret, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII’s Palæ, Amalienborg.

Nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot.

3. dag
Nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, for 1., 2. og 3. rangklasse samt for indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner på Christiansborg Slot.

Traditionen med nytårskure, der strækker sig over flere dage, er udviklet efter 1. verdenskrig, hvor kurene ikke længere kunne gennemføres på en og samme dag den 1. januar. Det skyldtes samfundsudviklingen; op gennem 1900-tallet voksede antallet af statsinstitutioner, der blev oprettet flere ministerier, en lang række nye lande opstod og dermed flere diplomatiske repræsentationer.

I anledning af nytårsskiftet er der tradition for den 1. januar at fremlægge gratulationslister i Hofmarskallatet i Det Gule Palæ, hvor der skrives nytårshilsener til H.M. Dronningen.

Gratulationslister i Det Gule Palæ i anledning af nytårsskiftet. Foto: Kongehuset ©

Historien bag nytårskure

Fra Frederik 3.s tid – og måske længe før – var det kongelige taffel offentligt nytårsaften: alle måtte komme op på slottet, hvor man stod i rækker langs salens vægge og så den kongelige familie og Hoffet spise. Skikken ophørte, da Christian 6. og Dronning Sophie Magdalene lod Københavns Slot nedrive og flyttede ind på Christiansborg Slot, hvor ingen uvedkommende havde adgang. Ved midnat blæste et halvt hundrede hof- og gardetrompeter det nye år ind nede i slotsgården. På Christiansborg Slot spilledes ”nytårsmusik” inden døre ved midnat, udført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps, der også optræder ved nutidens nytårstafler. Så snart nytåret var blæst ind, ønskede den kongelige familie og Hoffet hinanden glædeligt nytår og udvekslede nytårsgaver. Hoffets kavalerer og damer fik med tiden også udnævnelser – endnu i dag er 1. januar en af to dage om året, hvor Dronningen udnævner kammerherrer/damer og hofjægermestre.

På Københavns Slot havde enhver kunnet komme op i de kongelige gemakker for at lykønske majestæten og aflevere gaver og nytårsvers. På Christiansborg Slot blev nytårsgratulationerne sat i system og begrænset til bestemte personer og grupper. Hvem der kunne komme ind og hvornår på dagen var styret af forordningen om rangen – og er det den dag i dag, om end både rangfølgen og antal personer i de enkelte klasser er blevet langt mere omfattende gennem tiden.

Efter Christiansborg Slots brand i 1794 var den kongelige familie ikke længere under samme tag, men måtte besøge hinanden på Amalienborgs palæer og i Frederiksstaden for at gratulere nytårsmorgen.

Man blev tilsagt til kur, enten ved en løber – hvis man boede i København – eller pr. brev. Da man i 1920 begyndte at invitere landsorganisationerne til nytårskurene, skete det med annoncering i avisen. I dag sendes invitationer til nytårskurenes deltagere på nær 1., 2., 3. rangklasse, der møder op på Christiansborg Slot og indskriver deres deltagelse ved ankomsten.

Nytårstaffel
Da Christian 5. i 1693 gav statutterne til Elefantordenen og Dannebrogordenen, blev 1. januar en af ordensdagene. Kongerne holdt taffel for ridderne på denne dag, og den beholdt sit præg af en lukket begivenhed, selv da flere og flere med tiden kom til at deltage. De første ordensriddere var, bortset fra udlændinge, kongens hofkavalerer og nærmeste rådgivere - datidens regering og højeste embedsmænd – og ved enevældens afskaffelse trådte ministrene og Lands- og Folketingets formænd i deres sted, også ved nytårstaflerne.

Da nytårstaflet ikke længere udelukkende var for riddere, blev kredsen udvidet til også at gælde de kongelige damer, Hoffets ledelse og udvalgte institutioner med nær tilknytning til kongemagten: livregimentet, der beskyttede kongens person, militæret (for statens sikkerhed), politiet (borgernes sikkerhed), foruden kirken, Højesteret og Københavns Universitet. Alle de personer, som står i spidsen for disse institutioner, figurerer også i dag på gæstelisten til nytårstaffel.

Ifølge Elefantordenens statutter skulle ridderne på ordensdagen bære en særlig ordensdragt med Elefantordenen i kæde. Ordensdragten anvendes ikke længere (sidst ved Christian 8.s salving i 1840), men ved nytårstaflet den 1. januar bæres Elefantordenen i kæde og ikke i det blå bånd som ved andre lejligheder.

Nytårstaffel og -kure 2022

I forlængelse af regeringen og sundhedsmyndighedernes seneste udmeldinger om coronasituationen har H.M. Dronningen besluttet at aflyse nytårstaflet for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet den 1. januar 2022.

De efterfølgende nytårskure for Højesteret, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets vagtgående Officerskorps, det diplomatiske korps, Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, I., II. og III. rangklasse samt repræsentanter for større landsorganisationer og kongelige protektioner, der skulle have fundet sted den 4. og 5. januar 2022, aflyses ligeledes.

Det vil også i år være muligt at fremsende en digital nytårshilsen til Dronningen og den kongelige familie på Kongehusets hjemmeside www.kongehuset.dk. Dette vil være muligt fra nytårsdag og ugen ud.

Dronningen ankommer til nytårstaffel og -kur på Amalienborg. Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
Nytårskur for det diplomatiske korps på Christiansborg Slot. Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix ©

Rosenborgvinen

Christian 4. indførte Rhinskvin til det danske hof i slutningen af 1500-tallet fra Schloss Fürstenbeg i Bacharach, en vigtig havneby på Rhinens vestbred.

Rhinskvin var dyr og indtil 1700-tallet forbeholdt den kongelige familie. Hoffets ansatte kunne dog ved højtider få et glas, og de kongelige børns ammer fik også en daglig ration, da man mente, at vinen var særlig nærende.

Rosenborgvinen har sin oprindelse fra 1598, hvorefter vinen, med få undtagelser, har været en fast bestanddel af nytårstaflet 1. januar. Selvom Rosenborgvinen gennem mange år er blevet spædet op med ny vin, indeholder den i dag, som noget helt enestående, stadig en rest af den gamle vin fra Christian 4.s tid. Vinen forventes i dag at kunne række til endnu et århundrede.

Smagen på Rhinskvin er karakteristisk, ejendommelig og var før i tiden også særdeles sur. I Frederiks 9.s regeringstid var den faktisk blevet så sur og udrikkelig, at der blev serveret sukker til. I flere århundrede spædede man rhinskvinen op med andre sukkerfrie vine, således at de nye vine fik den gamles karakter.

I 1947 tappede man for første gang noget af vinen på flasker med henblik på opbevaring, da de gamle stykfade efterhånden var for medtagne og i stedet blev restaureret til udstilling. 35 år senere blev de sidste 1.000 liter vin omtappet på ståltanke og flasker, og i 2013 fik alle vinflaskerne udskiftet korkpropper, så den historiske vin i dag opbevares på bedste vis.

Vinen blev, som benævnt, tidligere opbevaret på træfade, hvoraf de tre ældste fra 1598, 1599 og 1615 har tilhørt Christian 4.s mor, enkedronning Sophie, som havde residens på Nykøbing Slot. I 1659 blev disse tre fade taget som krigsbytte af svenskerne, men undervejs til Stockholm blev vinen generobret af et dansk kaperskib bemandet med københavnske borgere.

Derefter førtes fadene til Københavns Slot, hvor de lå frem til slottets nedrivning i 1731. Siden da har vinen ligget i kælderen under Rosenborg Slot i København, deraf navnet Rosenborgvinen.

Riddernes Ordensdag

Den 1. januar blev etableret som Riddernes ordensdag i 1840 og har været det lige siden. På denne dag kan Elefantordenen bæres i en guldkæde om halsen bestående af elefanter og tårne i stedet for det sædvanlige blå skærf.

Den 1. januar er i dag kendt for det traditionsrige nytårstaffel, der med få undtagelser er blevet afholdt siden den kongelige familie i sin tid flyttede ind på Amalienborg. Før Frederiksstadens tid holdt regenten på denne dag taffel på henholdsvis Københavns Slot og Christiansborg Slot, men dagen er også kendt som Riddernes ordensdag.

Da Christian 5. udstedte Elefantordenens endelige statutter - eller retningslinjer - i 1693, blev Riddernes ordensdag etableret som mærkedage, der i begyndelsen blev markeret ved en forsamling i Ridderkapellet på Frederiksborg Slot. Mærkedagene var på Ordensherrens fødselsdag, 3. pinsedag og 3. juledag. På disse særlige dage kunne ordensridderne bære en særlig ordensdragt med Elefantordenen i kæde. I 1840 blev ordensdragten afskaffet, og to af ordensdagene blev samlet til den 1. januar, mens traditionen med Elefantordenen i ordenskæde fortsatte.

Foruden årets første dag er der nu yderligere to ordensdage, på hvilke Elefantordenen kan bæres i kæde; Dronningens fødselsdag den 16. april og Valdemar Sejrs fødselsdag den 28. juni. Dannebrogordenen deler de samme ordensdage som Elefantordenen og markerer desuden den 28. januar og den 15. april som ordensdage.

Fra 1580 og frem til i dag har i alt omkring 890 personer modtaget Elefantordenen. I gamle dage var det ikke unormalt, at ministre, videnskabsmænd og adelige modtog Elefantordenen, mens nutidens modtagere hovedsageligt er kongelige personer og udenlandske statsoverhoveder. Det er kun sket én gang i Dronningens regeringstid, at ordenen er blevet tildelt en borgerligt født dansker, nemlig den afdøde skibsreder Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller.

Elefantordenen i bånd. Foto: Finn Christoffersen ©