Ændring i Den Kongelige Livgardes ceremoniel på Amalienborg Slotsplads

Siden 1972 er der blevet gennemført en Kongevagt kl. 12.00 til Christian IX’s Palæ, når H.M. Dronning Margrethe har haft residens. Som følge af tronskiftet ændres Kongevagten.

Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix ©

Kongevagten er den største af Livgardens vagter på Amalienborg, og den eneste vagt, hvor der gennemføres ceremoniel med fanerne. Den tiltrædende vagt marcherer til residenspalæet og gennemfører en frontmarch, hvorefter den tiltrædende vagts fane afhentes.

Ved Kongevagt går man altid til monarkens palæ, og paraden vil derfor fremover gå til Frederik VIII’s Palæ, hvor H.M. Kongen har residens. Fanerne blev overført til Kongens palæ efter proklamationen i går. 

Det særlige ved den nye Kongevagt er, at den nu opmarcherer med frontmarchen foran Frederik VIII’s Palæ, hvorfra vagtstyrkens fane skal hentes. Herefter marcherer styrken over pladsen til den afgående vagtstyrke, der står foran Christian VII’s Palæ, hvor selve vagtafløsningen går i gang, De nye gardere afløser de gardere, der har haft vagten det seneste døgn.

Når den afgående vagtstyrke skal afmarchere, afsluttes der med en frontmarch til Frederik VIII’s Palæ, hvor fanen afleveres. Herefter marcherer Kongevagten retur til Livgardens Kaserne i København, hvor garderne opholder sig mellem vagtafløsningerne.

Den Kongelige Livgarde vil i anledning af den første Kongevagt for Kongen være i rød galla den 15. januar 2024.

Kongevagten

Kongevagten har til opgave at bevogte Amalienborg. Garderne står alle årets dage på vagt i 24 timer ad gangen fra kl. 12.00 til næste dag kl. 12.00. En Kongevagt består af Den Kongelige Livgardes Musikkorps efterfulgt at Den Kongelige Livgardes Tambourkorps.

Herefter følger selve vagtstyrken, der består af en Vagtkommandør, der har kommando over hele paraden, derefter 36 gardere og til slut den Næstkommanderende for vagten.