Hr. Præsident, Fru Eliza Jean Reid,

Det er med stor glæde, at Prinsen og jeg byder Islands Præsidentpar hjerteligt velkommen til Danmark.

Vore to lande er forbundet i nært og varmt venskab. At også De, Hr. Præsident, har valgt Danmark som mål for Deres første statsbesøg er med til at besegle de stærke bånd mellem vore lande og vore folk.

Fascinationen af Island har altid været stærk i Danmark. Det gælder lige fra romantikkens danske digtere, der tog den islandske saga-litteratur til hjertet og som i 1800-tallet var med til at åbne saga-verdenen for andre lande og kulturer og til de islandske fodboldhelte, der satte et nordisk aftryk på Europa-mesterskabet i fodbold i Frankrig sidste år.

Under fejringen i Reykjavik for godt tre år siden af 350-året for Árni Magnússon, oplevede jeg, hvordan nutid og fortid mødtes smukt og helstøbt under festspillet i Nationalteatret.

Saga-litteraturen har haft stor indflydelse på de nordiske landes identitetsfølelse og på følelsen af et nordisk fællesskab. De islandske sagaer er et af Nordens mest markante bidrag til verdenslitteraturen. Vores lærde og forskere arbejder i et symbiotisk fællesskab, og i fællesskab er de Arnamagnæanske samlinger i Danmark og Island optaget på UNESCOs liste over ”Verdens Hukommelse” (Memory of the World Register).

I mange danske hjem står 1930 oversættelsen med de smukke illustrationer af Johannes Larsen på hylderne, og nu findes de i en fantastisk ny-oversættelse – og på alle tre skandinaviske sprog samtidigt. En forrygende verden åbner sig for nye læsere.

Som et glimt fra fordums tid fik jeg i 2014 ny-oversættelsen overrakt med fremsigelsen af en Drápa skabt til lejligheden.  Det er få beskåret nu om dage.

I Christian den X’s telegram den 17. juni 1944 i anledning af proklamationen af republikken Island udtalte han ”de bedste Ønsker for den islandske Nations Fremtid og Håbet om styrkelse af de Baand, der binder Island til de øvrige nordiske Lande”.

Netop venskabets bånd er det, der så smukt og stærkt binder vore to lande sammen.   

De dansk-islandske relationer er vidtforgrenede. Forretningsfolk kender hinanden fra studietiden, musikere og kunstnere gæster hinanden, politikere og ministre træffes ofte især i nordisk regi. Mange statsinstitutioner har haft tæt og løbende samarbejde i mange årtier. Vores nationalarkiver har netop i fællesskab udgivet en fascinerende dokumentsamling, der belyser det islandske samfund i det 18. århundrede. Materialet er indsamlet af Den islandske Landkommission, der i 1770-71 rejste rundt i landet for at indsamle materiale og synspunkter om stort set alting.

Vore relationer hviler også på tillid institutionerne imellem, og derfor kan meget lade sig gøre. I hvor mange andre lande ville et meteorologisk institut overveje at opsætte sin super-computer hos en søster-institution i et andet land – og gennemføre det til tiden og uden problemer? Dansk Meteorologisk Institut har netop gjort det. Jeg tror ikke, at vejret bliver bedre af samarbejdet – men klimaet kan vinde ved det, for hele projektet bliver CO2-neutralt.

Også det arktiske binder os sammen. Der har altid været et tæt og gensidigt samarbejde mellem det danske søværn i Nordatlanten og den islandske kystvagt. Vi er altid klar til samarbejde, til at hjælpe hinanden og til sammen med andre at forberede os på de udfordringer, som klimaforandringerne byder. 

Længe var en rap-næbbet and ved navn Anders den mest motiverende sproglærer i Island. Det var nemlig for at kunne følge med i Anders And-bladet,  at børn på Island i årtier syntes, at det var sjovt at lære dansk. Der undervises fortsat i dansk i islandske skoler – dog nu som andet fremmedsprog. Det danske er vigtigt, fordi det er døren til en nordisk sprogforståelse og dermed til efter- og videreuddannelse i Norden.

At være bekendt med og at forstå mere end ét nordisk sprog, tror jeg er meget vigtigt for os alle inden for Norden. Det burde være en selvfølge i alle vore lande – hvor i Verden finder man ellers nært forbundne folk og nationer, som kan kommunikere på eget tungemål uden at ty til noget egentligt fremmedsprog?

År efter år scorer de nordiske lande højest i lykke, tillid, innovation – og med Island i førerstillingen indenfor ligestilling – og fodbold. Det er ikke tilfældigt. Det siger noget om vores samfund. Og det er noget, der også giver respekt og opmærksomhed. ”Nordic Cool” som det så dejligt mangetydigt hedder, når vi sammen fremmer nordisk design i bred forstand og her medtager både musik-, mode- og madkultur.

Island indskriver sig i de nordiske landes familie som landet med den mest forbløffende og egenartede natur: Fra ildsprudlende bjerge til store jøkler, fra varme kilder til evig is. Fra barske sorte ødemarker til grønne sletter. Ikke mærkeligt, om Island oplever et stadig stigende antal turister – hvem vil ikke gerne opleve alt dette?

Selv har jeg og min familie modtaget megen gæstfrihed i årenes løb og vi glæder os over den interesse, som Island nyder, også blandt danske turister.

Med ønsket om fortsat lykke og fremgang for Island og det islandske folk hæver jeg sammen med Prinsen mit glas og udbringer en skål for Islands præsident Gudni Jóhannesson og Fru Eliza Reid.