Markering af Nordsjællands Parforcejagtlandskabs optagelse på UNESCOS liste over verdens kulturarv

Eremitageslottet, 2010
Eremitageslottet, 2010 Foto: Steffen Otmann, Scanpix

H.K.H. Prinsesse Marie deltager søndag den 23. august 2015 i fejring af Nordsjællands Parforcejagtlandskabs optagelse på UNESCOS liste over verdens kulturarv.

Markeringen af Nordsjællands Parforcejagtlandskabs optagelse på UNESCOS liste over verdens kulturarv finder sted på Eremitageslottet, hvor Prinsessen ankommer kl. 11.00. Ved ankomsten vil to blæsere med parforcejagthorn underholde. Under arrangementet vil der blandt andet være taler ved kulturminister Bertel Haarder og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, og Prinsessen vil overvære en opvisning fremført af Sportsrideklubben. 

Christian 5. designede i 1680’erne Nordsjællands parforcelandskab. Parforceskovene ligger spredt og omfatter den sydlige del af Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Hegn og Dyrehave.

UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation og Danmark har i forvejen fem steder optaget på UNESCOS liste over verdens kulturarv. Prinsessen har tidligere deltaget ved markering af blandt andet Stevns Klints og Vadehavets optagelse på UNESCOs liste over verdens naturarv.

Yderligere oplysninger Presseinformation

Pressekontakt ved Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Jytte Mogensen e-mail mogensen@jagtskov.dk eller tlf. 41 96 36 36.