Salen, som strækker sig næsten otte meter op gennem to etager, regnes for et af Europas smukkeste rokokointeriører. Det er indrettet i midten af 1700-tallet af palæets bygherre, Adam Gottlob Moltke, som var Frederik 5.s overhofmarskal og nære ven. 

Rummets vægge er udsmykket med svagt lysegrønne paneler med udskårne, forgyldte rokokoornamenter, som sammen med rummets høje spejle og store lysekroner får rummet til stråle, når det anvendes til festlige lejligheder og begivenheder. Ornamenterne er udført af franskmanden le Clerc, mens stukloftet med forgyldte rocailler er lavet af italieneren Fossati. Gulvene er den oprindelige egeparket, lagt i diagonalkvadrater.

Festsalens mest fremtrædende malerier er franskmanden Louis Tocqués fire meter høje helfigurs-portrætter af den daværende konge, Frederik 5. – som også ses til hest ude på slotspladen – og hans dronning, Juliane Marie. Over dørene og kaminerne hænger den franske hofmaler Bouchers malerier af småbørn, såkaldte putti, som leger med forskellige genstande, der relaterer sig til kunstarterne og videnskaberne; en tamburin og et nodehæfte symboliserer eksempelvis ”musikken”, en søjlestump og en lineal ”arkitekturen” og en globus og et Danmarkskort ”geografien”. En elegant indvævet symbolik, som datidens dannede besøgende hos Moltke forstod at afkode og dermed begreb, hvilken kultiveret verdensmand, de gæstede. Symbolikken gentages i rummets paneler og endda på palæets facade.

Ved istandsættelsen af  palæet i 1996 fik man i Frankrig vævet kopier af salens originale, håndbroderede gardiner. Disse blev rekonstrueret på baggrund af en stump af det oprindelige 1700-tals gardin, som Dronning Ingrid havde fundet i gemmerne på Frederiksborg Slot.