God eftermiddag.

Jeg vil gerne indlede med at sige et stort tak til handels- og udviklingsministeren og Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder for initiativet til at afholde dette vigtige arrangement. Vigtigt, fordi:

1. det understreger nødvendigheden af at sikre alle retten til at bestemme over egen krop og af at sikre, at denne dagsorden placeres centralt i de kommende globale bæredygtige udviklingsmål efter 2015.

2. det sætter diskussion og debat i gang og inspirerer til, hvordan en virksomheds CSR-strategi kan omfatte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Verden over møder kvinder og piger fortsat systematisk diskrimination og uretfærdighed. De betaler den højeste pris for manglende respekt for deres fundamentale ret til at bestemme over deres egen krop. Det, som vi kalder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. En problemstilling, som jeg har arbejdet med i en række år – og vi har forsøgt at finde et mere mundret og forståeligt udtryk. Indtil videre er det ikke lykkedes.

Så hvad er egentlig seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder? Og hvorfor er det så vigtig?

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder omfatter som sagt retten til at bestemme over sin egen krop:

• retten til at træffe frie, oplyste og ansvarlige valg omkring sin krop, seksualitet og sundhed;
• retten til selv at bestemme om man vil giftes og i så fald med hvem og hvornår;
• retten til selv at bestemme om man vil have børn, hvornår man vil have dem og hvor mange børn, man ønsker at få;
• og retten til at leve et liv uden tvang, vold og diskrimination uanset hvilket køn man har.

Seksuelle og reproduktive rettigheder dækker også over retten til at modtage seksualundervisning, og at alle skal have adgang til og mulighed for at bruge prævention. De dækker over retten til en sikker abort i de lande, hvor abort er lovlig praksis. Og de dækker over retten til adgang til sundhedsydelser og en sikker fødsel.

Disse rettigheder virker helt naturlig for os i Denmark og i andre ligesindede lande, men desværre er det langt fra virkeligheden for alt for mange kvinder og unge rundt omkring i verden. En virkelighed, jeg har oplevet på førstehånd på mine rejser, senest til Etiopien med handels- og udviklingsministeren.

På disse rejser har jeg mødt:

• unge piger, som er udstødt fra deres lokalsamfund på grund af ’fisteldannelser’ – en invaliderende fødselsskade;
• kvinder, der er blevet omskåret og gennem hele livet kæmper med de deraf følgende helbredsproblemer;
• mænd, som har mistet deres hustru under fødsel;
• kvinder i skjul fra deres voldelige mand;
• stigmatiserede HIV/AIDS ramte;
• enlige mødre i konfliktområder, som kæmper desperat for at forsørge ikke kun deres egne børn, men også andre forældreløse familiemedlemmer.

Det er tydeligt, at hvor der er manglende respekt for de fundamentale menneskerettigheder, er der alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske og dets mulighed for at opnå dets fulde potentiale.

Et uudnyttet og tabt potentiale, både socialt og økonomisk.

Når man tænker på, at kvinder og piger udgør halvdelen af et lands potentielle talentbase, vil dets konkurrenceevne på lang sigt i betydelig grad afhænge af om og hvordan, det beskytter, uddanner og involverer dets kvinder og piger – hvordan det investerer i kvinder og piger er afgørende.

Adgang til seksuelle og reproduktive rettigheder redder liv. Og vi ved, at når kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop er respekteret, er de sundere, bedre i stand til at gennemføre en uddannelse og til at deltage på arbejdsmarkedet.

Det er ikke alene gennem, hvad man kan kalde ’det klassiske udviklingsarbejde’, at vi har mulighed for at fremme denne vigtige dagsorden. Vi har brug for nytænkning, innovation og utraditionelle partnerskaber og strategier. Og vi har brug for erhvervslivet.

Hvordan kan erhvervslivet blive, på godt engelsk, ’a driver of change’? Hvad kan de gøre for at fremme ligestilling internt? Hvordan kan deres virksomhedskultur have en positiv påvirkning på det samfund, de operer i?

Og det er baggrunden for, at vi er her i dag. For at få en diskussion om, hvordan I, fra en bred vifte af dansk erhvervsliv, ikke alene kan ’gøre noget godt’, men også om ’smart business’.  Hvordan investering i kvinders sundhed – herunder deres reproduktive sundhed – kan afspejles positivt på bundlinjen.

Om lidt vil panelet komme ind på, hvad virksomheder kan gøre. Mulighederne er mange og spænder fra større satsninger til simple indsatser, der ikke kræver store investeringer, men til gengæld kan betyde en verden til forskel for jeres medarbejdere og de omkringliggende samfund.

Jeg vil gerne slutte af med en inspirerende historie fra min rejse til Etiopien.  Den handler om det potentiale, man kan frigøre med en enkel intervention.

Det handler om en ung pige, som er vokset op i Afar-regionen.  En region hvor livet er barsk, især for kvinder og piger. For pigerne her er det en kamp for at komme i skole, at undgå for tidligt ægteskab, og de fleste skal igennem livet med alvorlige helbredsproblemer forbundet med omskæring.  I Afar-regionen bliver op til 90 procent af pigerne omskåret, og de fleste har oven i købet været udsat for den mest omfattende og invaliderende form for omskæring – ’infibulation’.

Heldigvis er der nogle gode kræfter i gang, for eksempel FNs Befolkningsfonds og UNICEFs Joint Programme, som arbejder for at udrydde omskæring og børneægteskaber.

Som et led i deres arbejde samler de piger i små grupper, hvor de – som det eneste sted – kan mødes for at tale sammen om de svære og vigtige emner. Og her hørte jeg en særlig piges historie. Kun hendes øjne var synlige under sløret – det var et stærkt og klogt blik, jeg blev mødt med.

Samtalen begyndte med, at vi fik at vide, at konceptet ’opsparing’ var ukendt for pigerne, da de startede programmet. Men denne dag sad pigen, blandt mange, stolt med en bankbog i hånden. Hun havde taget den nye viden og gjort den til handling.

Med en startkapital på 500 birr (knap 200 kr.) fra sin far – som hun tidligere havde overbevist om ikke at gifte hende bort som 15-årig – købte hun to gedekid på det lokale marked, hun fedede dem op og solgte dem for mere end 1000 birr hver.

Og hun var nu i gang med at fede sit seneste indkøb op. Hendes entreprenørskab var drevet af hendes mål om at komme i yderligere uddannelse i byen og om at blive selvstændig.

Den unge pige havde fået en chance for at skabe sig en bæredygtig fremtid med oplysning og vejledning gennem FNs Befolkningsfonds og UNICEFs program, men det kunne ligeså godt have været et CSR-projekt drevet af for eksempel en bank, hvor det sociale ansvar ville være tæt forbundet med målsætningen om nye kunder og mere handel i lokalsamfundet.

Jeg har gang på gang set, hvordan kvinder og piger trods krænkelse af deres rettigheder – og herunder seksuelle og reproduktive rettigheder – har et næsten overmenneskeligt drive til at skabe et bedre liv.

Og vi ved, at når kvinder tjener penge, så geninvesterer de i deres børn, familie og dermed deres samfund.  Det giver stof til eftertanke. Forstil jer, hvad de kan bidrage med til at løse nogle at de største globale udfordringer i vores tid, hvis deres rettigheder bliver respekteret.

Mange tak.