God eftermiddag.

Det kommer fra hjertet, når jeg siger, at det mig en stor glæde at være med her i dag. 

Jeg har som protektor for Hjerteforeningen adskillige gange uddelt legater til dygtige forskere. 

Og hver eneste gang bliver jeg imponeret og taknemmelig over det engagement, som forskere og læger lægger for dagen. Med forskning rykker vi grænser. Vi redder liv og øger livskvalitet. 

Jeg kommer netop fra et besøg på Rigshospitalet, hvor professor i kardiologi Lars Køber, har præsenteret mig for perspektiverne af ny forskning, som Hjerteforeningen har støttet. Det handler om – og jeg citerer – ”GLP-1- og ilt-behandling til organbeskyttelse i forbindelse med hjerteoperation”. 

Jeg kan forsikre om, at bag den tekniske titel gemmer der sig et lovende forskningsprojekt, der kan få stor betydning for hjertepatienters overlevelse og livskvalitet globalt.

Og lige om lidt vil jeg have æren at uddele legater til tre andre forskningsprojekter. De projekter, vi netop har hørt om fra forskerne selv.

Når man spørger Hjerteforeningens mange medlemmer og bidragydere, hvorfor de har valgt at bakke op om Hjerteforeningen, er forskning næsten altid én af de vigtigste grunde, der bliver nævnt. Derfor er det, at støtte forskning en del af Hjerteforeningens DNA.

Men … der er flere begrundelser for at støtte Hjerteforeningen. Mange tusinde frivillige ønskede at deltage i Hjerteforeningens Landsuddeling i 2019. De gik sig til en hjertestarter – en hjertestarter, der blev sat op i lokalområdet i et udendørs varmeskab, så alle borgere i området har adgang til det livsvigtige redskab.

I alt bliver der sat ca. 400 hjertestartere op, som vi ved, er en af de meste effektive måder at redde liv og livskvalitet på.

Et andet eksempel på, hvorfor og hvordan danskere støtter Hjertesagen, er projektet Giv Liv, hvor frivillige instruktører modtager en uddannelse i at give et Hjerteredderkursus til andre medborgere. Mere end 55.000 danskere har modtaget en 30 minutters introduktion til genoplivning. De er nu klar til at træde til, hvis ulykken er ude og et menneske rammes af hjertestop. 

Personligt har jeg en aftale med Hjerteforeningen om, at jeg snarest får et Hjerteredderkursus. Jeg har lært genoplivning, men det kan kun gavne at få sin lærdom repeteret ….. og opdateret.

Jeg vil også gerne fremhæve et nyt projekt, som Hjerteforeningen i kraft af gavmild støtte kan sætte i gang … til gavn for de desværre mange tusinde danskere, der hvert år pludseligt bliver ramt af hjertesygdom. De og deres pårørende oplever, at livet pludseligt – og ofte helt uden varsel – handler om at overleve. 

De mennesker ønsker Hjerteforeningen at hjælpe tilbage til at kunne leve et liv, der er så normalt som muligt. Det skal ske med et landsdækkende projekt, hvor andre hjertepatienter, der har lagt chokket bag sig, stiller op på hospitalet med råd, dåd og vejledning. Målet med dette patientstøtte-projekt er, at hjertepatienter og deres pårørende med en omsorgsfuld og hjælpende hånd lærer at leve et fuldt og så godt liv som muligt.

Men forskning er som nævnt helt afgørende for Hjerteforeningen og har været det siden 1962. Hvert år støtter Hjerteforeningen forskning med et stort millionbeløb. Det gør vi, fordi vi ved, at forskning er nøglen til bedre forebyggelse, behandling og overlevelse. Det er på baggrund af forskning, at flere danskere overlever hjertesygdomme og kan leve videre i forhåbentlig mange gode år.

I salen i dag sidder der repræsentanter for flere virksomheder og fonde, der støtter Hjerteforeningens vigtige indsats. I dag kan I se eksempler på, hvad Hjerteforeningen bruger jeres og almindelige, behjertede danskeres støtte på. 

I dag har vi hørt præsentationer af udvalgte projekter, der spænder vidt: Fra zebrafisk og ufødte hjerter. Til skolebørns unge hjerter, vi skal passe på. Og sidst men ikke mindst et projekt, der undersøger forskellen på sygdomme i kvinder og mænds hjerter. Mange andre forskningsprojekter kunne fremhæves, men der er blevet udvalgt nogle helt særlige …

Det er nu blevet tid til at uddele legaterne. 

Jeg vil bede legatmodtager Lars Allan Larsen og postdoc Canan Doganli om at komme op på scenen og modtage legatet. 

Professor Lars Allan Larsen fra Københavns Universitet modtager 416.000 kroner fra Børnehjertefonden. Den officielle titel på forskningsprojektet er ”Koordinering af TGF betasignalering under udvikling og misdannelse af hjertet”. 

Som vi lige har hørt, undersøger Lars Allan Larsen årsagerne til medfødte misdannelser i hjertet, der skyldes forstyrrelser i de komplekse mekanismer, der styrer hjertets udvikling. 
Lars Allan Larsens undersøgelse baserer sig blandt andet på studier af zebrafisk, der er en anerkendt model til at studere hjertets udvikling. Undersøgelsen giver et vigtigt bidrag til den viden, lægerne har om årsager til medfødte hjertefejl.

Tillykke med legatet.

Nu vil jeg bede legatmodtager Mina Nicole Händel om at komme op på scenen og modtage legatet.

Postdoc Mina Nicole Händel fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital modtager 451.000 kroner fra Hjerteforeningen til sit projekt, der har titlen: ”Langtidsopfølgning af øget idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på at undersøge markører for hjertekarsygdomme blandt unge voksne”.

Mina Nicole Händels studie tager, som vi netop har hørt om, afsæt i den stadigt mere inaktive livsstil i den vestlige verden. 

Livsstilen har ført til, at vi i højere grad bliver ramt af hjerte-kar-sygdomme. Fx bliver flere børn overvægtige og fede, og flere børn og unge får forhøjet blodtryk. 

Mina Nicole Händels undersøgelse tager afsæt i skolebørn i Svendborg, som fik tre gange så meget idræt som andre steder. Undersøgelsen skal kortlægge, om flere idrætstimer i skolerne kan give børn sunde vaner, der følger dem i voksenalderen, og om flere idrætstimer kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Tillykke med legatet.

Reservelæge Anne Langsted fra Herlev Hospital modtager 901.000 kroner fra Hjerteforeningen til sin forskning i blodpropper i hjertet hos kvinder. Titlen på Anne Langsteds projekt er: ”Blodpropper i hjertet hos kvinder sammenlignet med mænd 1995-2018: Et landsdækkende studie til at forstå den kønsspecifikke ændring over tid og betydningen af medicin og risikofaktorer”. 

Der er væsentlige perspektiver i Anne Langsteds projekt. 

Anne Langsted vil med afsæt i data fra flere registre undersøge udviklingen i blodpropper gennem de seneste 23 år. Desuden undersøger hun, om der er forskel i udviklingen hos kvinder og mænd. Målet er at finde de medicinske behandlinger, der virker bedst. 

Læger og forskere mener, at bedre medicinsk behandling af fx forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol og bedre forebyggelse af overvægt, rygning og sukkersyge er årsagen til, at færre dør af blodpropper. 

Tillykke med legatet. 

Jeg ønsker alle forskere rigtig god arbejdslyst og held og lykke med forskningen. Det bliver spændende at følge studierne.