God eftermiddag.

Det er mig en glæde at stå her i dag som protektor for Hjerteforeningen.

I dag markerer vi, at vi er blevet bedre til at redde både små og store hjerter, og dermed liv.

I dag uddeler vi forskningsmidler fra både Børne-hjertefonden og Hjerteforeningen.

Og I dag hylder vi den forskning, der skaber resultater og ny behandling.

 

Behandlingen af medfødte hjertefejl er gennem de sidste årtier forbedret markant, og vi har i Danmark også forbedret overlevelsen efter et hjertestop.

Fordi vi er blevet bedre til at redde liv, skal vi også kigge fremad og sikre, at de liv, der bliver reddet, bliver gode liv med kvalitet – at det bliver liv med så få begrænsninger som muligt.

Alle ønsker, at deres børn bliver født med et fejlfrit hjerte. Men når det modsætte sker, skal vi gøre vores bedste for, at børnene kan leve i trygge rammer sammen med deres kære.

 

Heldigvis betyder fremskridt i behandlingen af medfødte hjertefejl, at langt flere børn overlever. Men selvom behandlingen er blevet bedre, er der stadig udfordringer og begrænsninger forbundet med det at leve med en hjertefejl.

 

Jeg kommer lige fra et besøg på Rigshospitalets Hjertecenter, hvor jeg har hørt om det ene af de to forskningsprojekter, vi uddeler midler til i dag. Faktisk har Hjertelæge og forsker Lars Søndergaard netop lige uddybet det lovende og spændende projekt.

 

Det er væsentlig forskning, som kan hjælpe en gruppe patienter, der lever med følgerne af en alvorlig hjertefejl. Jeg ser frem til at følge projektets resultater.

Også voksne hjerter bliver syge. Hvert år får omkring 4.000 hjertestop uden for hospital, og mere end dobbelt så mange danskere bliver hvert år ramt af en akut blodprop i hjertet.

Familier bliver ramt, når en far eller mor bliver alvorligt syg i hjertet, og de skal leve med angsten for, at det kan ske igen. Andre familier må tage afsked med et elsket familiemedlem på grund af et hjertestop.

 

Jeg er bekendt med, at Hjerteforeningen i øjeblikket har en stor satsning på akutområdet. Både med hensyn til forskning, men også mere konkret og praktisk. Hjerteforeningen ønsker sammen med Dansk Råd for Genoplivning og Østifterne at uddanne mange tusinde danskere i genoplivning.

Jeg har efterhånden selv taget en del livredningskurser, men det er også vigtigt, at man holder ens viden ved lige.  Så for mig er det ved at være tid til at genopfriske min kunnen.  At kunne yde hjælp og have redskaber præsent giver, i hvert fald for mig, en følelse af tryghed.

Man kan få et helt gratis ”Hjerteredderkursus – 30 minutters introduktion i genoplivning”. Det gælder om at være klar til at træde til, hvis man oplever et menneske i nød – et menneske med hjertestop. Det redder liv. Det redder familier.

Og hjertestartere er et vigtigt redskab i den forbindelse. Hjertestartere er med til at sikre større overlevelse og bedre liv. Derfor vil Hjerteforeningen og foreningens mange, trofaste frivillige bruge kræfter på at uddele hjertestartere, der skal hænge udendørs og dermed tilgængeligt i det danske landskab.

Vi ved i dag, at en stor del af patienterne med blodpropper i hjertet og hjertestop i ugerne op til har været i kontakt med sundhedsvæsenet med symptomer på, at noget er galt.

 

I dag uddeler Hjerteforeningen legatmidler til et projekt, som netop skal klarlægge, om der findes et mønster i de forvarsler.

Findes det, kan læger sætte ind med tidligere behandling og redde flere liv. Det vil skåne mange familier fra smerten ved at miste til hjertesygdom.

 

Jeg ser også frem til at følge resultaterne fra dette forskningsprojekt, som vil komme mange mennesker til gode.

 

Nu vil jeg bede legatmodtager Lars Søndergaard sammen med Morten Smerup om at komme op på scenen og modtage legatet. Morten Smerup er hjertekirurg på Rigshospitalet og med til at operere de unge Steno-Fallot patienter.

Lars Søndergaard fra Rigshospitalets Hjertecenter modtager 5 millioner kroner fra Børnehjertefonden til sit forskningsprojekt ”Tidlig versus sen indsættelse af pulmonalklap protese hos patienter med Fallot’s tetralogi og svær pulmonalklap insufficiens”.

Den alvorlige, medfødte hjertefejl Steno-Fallots tetralogi rammer omkring fem procent af de børn, der fødes med en hjertefejl.

Børn med Steno-Fallot bliver typisk opereret i løbet af de første levemåneder. Halvdelen af børnene får dog brug for endnu en operation senere i livet, typisk i 20-30 års alderen.

Ved denne operation får de indsat en ny, biologisk hjerteklap, fordi den medfødte hjerteklap efter den første operation risikerer at blive utæt. Det er imidlertid usikkert, om denne anden operation udføres for sent i livet.

Lars Søndergaard vil undersøge, om tidligere operation med indsættelse af hjerteklapprotese kan mindske følgerne af hjertefejlen og give et bedre og længere liv for patienterne.

Lars Søndergaard og Morten Smerup går ned fra scenen).

Nu vil jeg bede legatmodtager Christian Torp-Pedersen om at komme på scenen og modtage sit legat.

Christian Torp-Pedersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitetshospital modtager 5 millioner kroner fra Hjerteforeningen til sit forskningsprojekt ”Tidligt varsel før blodprop i hjertet og hjertestop”.

Mange patienter kontakter lægevagten i tiden op til, at de bliver ramt af enten en blodprop i hjertet eller et hjertestop. Men der findes endnu ikke viden om, der er særlige kendetegn eller mønstre forud for hjertestoppet og blodproppen, som både patienter og sundhedspersonale skal være opmærksomme på.

Projektet afdækker derfor, om der er særlige advarsler forud for et hjertestop eller en blodprop i hjertet.

Undersøgelsen sker ved hjælp af data fra opkald til lægevagten i Region Hovedstaden og Region Nordjylland.

Forskningsprojektet vil også afdække, hvad afstande betyder for behandlingen, når akut hjertesygdom kræver en ambulance med udrykning.           

Christian Torp-Pedersens projekt er en systematisk undersøgelse af hele akutområdet inden for hjertesygdom, og undersøgelsen er den første af sin art.

God arbejdslyst og held og lykke med forskningen.