Kære alle

Det er en stor fornøjelse at være med her i dag, hvor vi skal fejre det, der binder os sammen som mennesker, som kulturer, som fællesskaber: Sprog.

Og med det, det danske sprog, som nu i 80 år har været udbredt i verdenen via Lektoratsordningen.

Sprog får stadig større betydning. Vi lever i en tid, hvor vi er i forbindelse med hele verden.

Nyheder rejser kloden rundt hurtigere, end man kan komme fra den ene ende af København til den anden.

Vi selv skal ikke bruge 80 dage, men blot et par døgn for at rejse Jorden rundt.  

Vi kalder det ”globalisering”. Men jeg vil sige, det er mere end det – det er en ny epoke. En epoke, hvor afstande mellem mennesker ikke længere er absolutte, men relative. 

De måles ikke længere i meter, men i om vi forstår hinanden.

I dag er der en tendens til at tro, at det er nok at mestre engelsk som vores eneste andetsprog.

Men i Rusland taler de færreste engelsk – der er tysk mere udbredt som andetsprog. Og i Frankrig, hvor jeg kommer fra, tænker mange, at fransk er rigeligt.

Der er forskellige perspektiver på, hvilke sprog det gælder om at mestre.

Og selv om man ofte kommer langt med engelsk, er det ikke altid nok.

Hvorfor ikke også vælge at lære kinesisk eller spansk? De er faktisk større sprog, når man kigger på antallet af mennesker, der har dem som modersmål.

Eller hvorfor ikke vælge at lære tysk? Europas økonomiske motor som er Danmarks nabo.

Eller for vores omverden, hvorfor ikke vælge at lære dansk? Mestrer man dansk, er der ikke så langt til svensk og til norsk – og til det nordiske fællesskab som helhed med vores Nordic noir, New Nordic Cuisine og nordisk cool.  

At lære sig et nyt sprog handler ikke kun om grammatik og udtale. Det handler også om at fange den rette sprogtone, humoren, ordsprogene og den kulturarv, som gennemsyrer det hele.

Så det kræver noget af én at lære et nyt sprog.  Men det er indsatsen værd! At mestre et fremmedsprog er afgørende for at forstå, hvordan folk fra et andet land ser på verden.

Sprog har ført mig til en verden med begreber som ”hygge” og ”jantelov”. Udtryk, der definerer det danske sind, men som svært kan oversættes.

Sprog kan åbne for en verden, som den fransktalende, hvor man sætter pris på at være ”Des”.  Ikke for at lægge afstand, men for at give udtryk for respekt. 

Sprog åbner sind, men sprog åbner også døre.

Vores dimittender i sprog herhjemme bliver ansat som kulturformidlere, diplomater, oversættere, undervisere, rådgivere,  og i virksomheder over hele verden.

Og så er der de over 2.000 studerende, som vælger at læse dansk på universiteter i udlandet.

Kan det virkelig betale sig at lære et lille sprog som det danske, spørger nogle?

Ja, det kan det. 

Jeg tager selv sprogværdien i mit arbejde alvorligt. 

Jeg er protektor for en litteraturpris skabt af de frankofone landes ambassadører i Danmark. 

Den hylder en dansk forfatter, der for nylig er oversat til fransk og dermed bidrager til at fremme kulturel mangfoldighed og formidling af dansk litteratur i den fransktalende verden.

Den pris er med til at gøre en del af den danske kultur, tilgængelig for millioner af mennesker. 

Og så er der alle de øvrige grunde til at lære sig et fremmedsprog.

Når man spørger studerende, hvorfor de vælger at læse sprog, er der andre ting på spil end blot karriere.

De har måske mødt en kæreste, de gerne vil kunne forstå bedre.

De vil måske gerne læse Kirkergaard eller Proust på originalsproget, så de kan få alle nuancer med.

Eller de finder en skønhed i selve sproget.

En skønhed, som fascinerer dem.

Grundene til at lære et fremmedsprog kan være lige så mangfoldige som verdens sprog. Og udbyttet lige så rigt.

Jeg ønsker jer alle en god og frugtbar dag.