Kære rektor og studerende, kære alle
 

’Du kan, hvad du vil’. Det har I sikkert fået at vide adskillige gange. Og heldigvis lever vi i Danmark i et i samfund, hvor der er lige muligheder for alle, hvor vores rettigheder er beskyttet af lovgivning, og hvor vores samfundsnormer understøtter den enkeltes udvikling.

Som vi netop har hørt, er verden – med 1,8 milliarder unge – i dag hjem for den største ungdomsgeneration nogensinde. En generation, som I er en del af, og som udgør et helt enestående potentiale for verdens udvikling.

Men desværre er ordene, ’Du kan, hvad du vil’, som I er vant til at høre, meget svært for mange af disse unge at tro på og leve efter.

Mange af dem lever i udviklingslande, hvor de har begrænsede muligheder og valg. Alt for mange lever i en virkelighed, hvor deres basale menneskerettigheder ikke er beskyttet – i en virkelighed, hvor de ikke har ret til at bestemme over deres egen krop – i en virkelighed, hvor de ikke har adgang til den uddannelse og de nødvendige ydelser, der kan gøre dem i stand til at tage informerede valg og beslutninger om deres liv og helbred.  

Som protektor for FN’s Befolkningsfond, UNFPA, er jeg utrolig glad for at være her i dag, så vi sammen kan sætte fokus på det enorme potentiale, jeres generation af unge har. Et potentiale, som kan bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling af verden – lokalt, nationalt og globalt.

Som elever på Rysensteen er I allerede fuldt bevidste om, at I er en del af en globaliseret verden. Og det er jeg sikker på, at de fleste unge i Danmark også er. I ved, at mange af vores daglige valg trækker spor, der både rækker ud over landegrænser og påvirker, hvordan verden vil se ud for kommende generationer.

I har hver især et stort potentiale, som I lige nu gennem jeres uddannelse er i færd med at udnytte positivt. Og jeg er sikker på, at I ved, at sammenlignet med mange andre i jeres generation, er I privilegerede, netop fordi I har muligheden for at forfølge jeres drømme om videreuddannelse og job.  

Når vi ser på livssituationen for de 1,8 milliarder unge i dag, så lever I under vidt forskellige vilkår. En stor del af de unge i verden står dagligt over for nogle udfordringer og barrierer, der kan være svært for os at forestille sig.

For et par uger siden var jeg i Sydafrika, i Cape Town og Johannesburg. Et fantastisk land, hvor der de seneste 20 år har været en imponerende udvikling, og Sydafrika er i dag et mellemindkomstland.

Men trods denne positive udvikling er der stadig store udfordringer, særligt med fattigdom og høj arbejdsløshed. Det er i dag det næstmest ulige samfund i verden. Kun Namibia har større ulighed. Og Sydafrika har en sørgelig verdensrekord med over 6 millioner hiv-smittede. Kvinder og piger er mest udsatte – der er dobbelt så mange hiv-positive unge kvinder mellem 15-24 år som unge mænd af samme alder. Og op mod hver tredje unge gravide kvinde er hiv-positiv.

Sydafrika har i dag verdens største hiv-behandlingsprogram, som omfatter to millioner mennesker. Udover myndighedernes indsats spiller civilsamfundet også en vigtig rolle i bekæmpelse af hiv-epidemien.

Jeg besøgte et meget inspirerende projekt, hvor unge hiv-positive mødre bliver oplært som mentorer og tilbyder rådgivning, støtte og vejledning til andre unge kvinder i samme situation.

Da mentorerne har prøvet det hele på deres egen krop, bliver deres ord mødt med lettelse og håb, fordi den unge kvinde kan se, at det kan lykkes for en hiv-smittet kvinde at overleve og føde et hiv-frit barn – og skabe et værdigt liv for sig selv og sit barn. Jeg har stor respekt for de stærke, unge kvinder, der har vendt de udfordringer, de har i deres eget liv til en positiv indsats for andre.

Andre steder i verden har jeg også oplevet ung-til-ung programmer, og de viser sig at være meget nyttige, især når der skal tales om svære og intime emner som for eksempel reproduktiv sundhed og seksualitet – emner  som ofte er tabubelagte.

De unge har brug for seksualundervisning, der ikke bare handler om bien og blomsten, men som også opbygger selvværd og gør dem i stand til at sætte egne grænser. Det er et vigtigt skridt mod at gøre unge i stand til at bestemme over egen krop og give dem de bedste forudsætninger for en sikker og sund transition fra ungdomsliv til voksenliv.

Jeg synes altid, det er interessant og lærerigt at tale med jer unge om jeres situation og drømme. Også på mine rejser, hvor jeg ofte bliver overrasket og overvældet af de unges styrke og mod til skabe et bedre liv. Det er meget stærkt og håndgribeligt, særligt når man hører om de barrierer, de står over for.  

Det kan være:

- Mangel på støtte og helt basal information og viden om at beskytte sig mod eksempelvis for tidlig og ikke-planlagt graviditet, hiv, kønssygdomme, misbrug og vold.

- Myter og fejlopfattelser, for eksempel, at du kan blive steril af at bruge kondom, og at hiv/AIDS er en ’kvindesygdom’.

- Den fattige, uuddannede pige, som ikke kender sin ret og ikke er i stand til at sige fra og beskytte sig selv mod misbrug og vold, og som måske er bekymret for bivirkninger ved prævention.

- Og ikke mindst, at der simpelthen ikke er nogen, de kan tale om disse emner – for det gør man bare ikke.

Fælles for dem alle er, at de ved, de har brug for viden, og de ønsker den.

Når unge selv kan bestemme, hvornår de vil være seksuelt aktive, og har viden og muligheder til at beskytte sig både mod uønsket graviditet og mod hiv/AIDS, har de naturligvis langt bedre mulighed for at sikre deres fremtid og for at opnå deres fulde potentiale; for at kunne tage en uddannelse og få et arbejde – og for først at få børn, når de ønsker det. I dag bliver alt for mange unge overhalet indenom af voksenlivet.

Det oplevede jeg for eksempel i Mozambique, hvor jeg for to år siden mødte 16-årige Isabel. Allerede som 13-årig var Isabel blevet gift. Hun blev gravid, men fødslen var svær, og hun fik en alvorlig fødselsskade. Jeg mødte hende på hospitalet, hvor hun heldigvis var blevet behandlet for denne skade.

Isabel er bare én af de 39,000 piger, der hver dag bliver gift, før de er fyldt 18. I alt bliver hver tredje pige i udviklingslande [bortset fra Kina] gift, før deres 18-års fødselsdag. Det er hovedårsagen til, at der hver dag er 20,000 unge piger under 18, som bliver mødre.  

Et tidligt og ofte tvungent ægteskab efterfølges nemlig tit af tidlige og hyppige børnefødsler, af manglende skolegang og uddannelse og dermed af ekstremt begrænsede muligheder i livet.

En anden risiko de unge piger møder ved for tidlig graviditeter er mødredødelighed. Hvert år føder 7,3 million piger under 18 år et barn. For unge piger i alderen 15-19 år er mødredødelighed den næststørste dødsårsag – blandt andet fordi en pigekrop ikke er moden nok til at føde. Det er også grunden til, at nogle af de piger, som overlever, får alvorlige skader efter fødslen.

Og disse forhold udgør ikke bare alvorlige overtrædelser af de enkelte pigers menneskerettigheder; de udgør et tabt potentiale. Vi ved, at piger, der får mulighed for at gå i skole, få et job og tjene egne penge, bliver til kvinder, der investerer i næste generation: De vil sørge for, at deres børn får bedre mad, bedre adgang til sundhedsydelser og bedre uddannelse.

Så når vi investerer i at forbedre forholdene for piger og unge kvinder, så investerer vi ikke bare i jeres generation, men også i den næste. Forbedringer for piger og unge kvinder kan ikke ske uden at inddrage drenge og unge mænd. Og det er ligeså vigtigt at understrege, at forbedringer for piger også er forbedringer for drenge.

Det gælder ikke mindst, når vi taler om et af mest gennemgribende brud på menneskerettigheder: kønsbaseret vold, som også rammer jeres ungdomsgeneration hårdt. På globalt plan udsættes hver tredje kvinde for kønsbaseret vold i form af for eksempel voldtægt eller partnervold. Det er helt ubegribeligt.

Lovgivningen, der beskytter individets rettigheder, skal være på plads, men at bryde tavsheden er også et nødvendigt skridt. Et skridt mod at ændre den kultur, de kønsroller og den manglende ligestilling, som opretholder disse handlinger. Det er et problem, som vedrører os alle, involverer os alle og kræver handling fra os alle.

Der er heldigvis nogle gode eksempler på, at dette sker.

I sidste måned var jeg i Tadsjikistan, hvor jeg talte med unge i det nationale taekwondoforbund. Alle i klubben – piger, drenge og de unge stjerner fra det succesfulde landshold – stod sammen i en kampagne for at forebygge kønsbaseret vold og for at nedbryde forestillinger om kønsroller i et land, hvor piger ofte ikke får lov til at dyrke sport, og hvor kønsbaseret vold også er et alvorligt problem.

Og som nævnt er disse forandringer ikke kun til gavn for kvinderne. På samme måde gælder det helt generelt, at øget ligestilling er til gavn for alle. Det giver sig selv, at når kvinder på lige fod med mænd kan få en uddannelse, få job, starte virksomhed og kan deltage i det politiske liv, ja så har et land langt flere menneskelige ressourcer, som kan bidrage til udvikling.

I er 1,8 milliarder unge mennesker, som hver og én udgør et enormt potentiale. Men uanset hvor I bor, uanset jeres køn, race, seksuelle orientering eller eventuelle handicap, er det afgørende, at I får de nødvendige rammer og muligheder for at kunne udnytte jeres potentiale.

Som jeg har fremhævet i dag er ligestilling, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og bekæmpelse af kønsbaseret vold blandt de vigtigste grundsten, som vi må virkeliggøre for alle 1,8 milliarder unge i dag.

Sammen med andre væsentlige elementer som for eksempel uddannelse og jobskabelse kan vi skabe fundamentet for, at I alle får mulighed for at kunne planlægge jeres fremtid og bidrage aktivt og positivt til en bæredygtig udvikling.

Rettighederne og mulighederne for verdenshistoriens største ungdomsgeneration bør have en central plads i den globale udviklingsdagsorden. Om mindre end et år skal det internationale samfund adoptere en ny global ramme for bæredygtig udvikling, som bygger videre på, hvad vi har opnået med de otte Millenium Development Goals.

Det er vigtigt, at jeres generations stemme bliver hørt i den proces. Som nogle af de unge aktivister jeg for nylig mødte i New York under FNs Generalforsamling understregede: ”There should be Nothing about us, Without us…”

Tak.