Privat til redaktionerne: H.H. Prins Henriks første skoledag
Fredag den 14. august begynder Hans Højhed Prins Henrik i 0. klasse på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup. I den forbindelse vil der være mulighed for fotografering inden afgang fra Emiliekildevej 19A, Klampenborg, kl. 8.30, hvor H.K.H. Prins Joachim og H.K.H. Prinsesse Marie vil komme ud foran hjemmet sammen med deres søn.
Med denne fotomulighed er ønsket, at Prins Henriks første skoledag på skolen forløber roligt, privat og med respekt for de øvrige børn og deres familier.
Presse, der ønsker at dække begivenheden, bedes tilmelde sig med navn, stilling og medie via kom@kongehuset.dk senest torsdag den 13. august 2015 kl. 10.00. Mødetid for pressen den 14. august er kl. 8.15. Pressekort skal medbringes på dagen.
Lene Balleby
Kommunikations- og pressechef