H.K.H. Kronprinsessen deltager mandag den 14. september 2015 i WHO Europes årlige Regional Committee Meeting i Vilnius, Litauen. Kronprinsessen, der er protektor for WHO Europe, ses på billedet under åbningstalen..
Til regionalkomitémødet deltager sundhedsministre og højtstående repræsentanter fra de 53 medlemsstater i WHO Europæiske Region samt interessenter og partnere. WHO’s primære opgave er at styrke nationale og lokale sundhedssystemer og at fremme sundhed hos regionens befolkninger. Opgaven udføres i samarbejde med regeringer, NGO'er og andre partnere.