L'Oréal/UNESCO´s legatuddeling 2015

H.K.H. Prinsesse Marie deltager mandag den 11. maj 2015 som protektor for Den danske UNESCO-nationalkommision i L'Oréal/UNESCO´s legatuddeling til kvinder inden for naturvidenskab.
Legaterne 'For Kvinder i Naturvidenskab' er oprettet af L'Oréal Danmark med støtte af Den danske UNESCO-nationalkommission og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Legaterne skal opmuntre kvinder til at fortsætte i deres videnskabelige karriere efter de har opnået deres ph.d.
Hvert år uddeles der op til tre legater på hver 110.000 kr. til legatmodtagere, der repræsenterer forskellige discipliner inden for naturvidenskaben. Målet er at skabe en bedre balance mellem kvinder og mænd i forskningens verden, fordi en ligelig fordeling af kønnene skaber mere forskelligartede indgangsvinkler, mere dynamik og dermed bedre forskningsresultater.
Det er ottende gang, at legaterne uddeles og i år finder legatuddelingen sted på Carlsberg Akademiet kl. 14.00.
Læs mere om H.K.H. Prinsesse Marie.