Privatlivspolitik når du søger job ved Hoffet

Når du søger job hos Kongehuset, behandler vi dine personoplysninger. Vi anbefaler, at din ansøgning ikke indeholder følsomme personoplysninger, som fx personoplysninger der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet eller helbredsoplysninger.

   

Dataansvarlig
Den dataansvarlige for dine personoplysninger er den del af Kongehuset, du søger ansættelse hos. De enheder i Hoffet, der kan rekruttere er:

Den Kongelige Civilliste (herunder Hofmarskallatet, Kabinetssekretariatet og H.K.K. Prinsesse Benedikte)
Adresse: Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K
CVR-nr.: 65591812
E-mail: persondata@kongehuset.dk

D.K.H. Kronprinsparrets Hofstat
Adresse: Det Gule Palæ, Amaliegade 12, 1256 København K
CVR-nr.: 10430208
E-mail: persondata@kongehuset.dk

D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Maries Hofstat
Adresse: Det Gule Palæ, Amaliegade 12, 1256 København K
CVR-nr.: 19506932
E-mail: persondata@kongehuset.dk

Ordenskapitlet
Adresse: Det Gule Palæ, Amaliegade 12, 1256 København K
CVR-nr.: 23131617
E-mail: persondata@kongehuset.dk

Typer af personoplysninger
Hoffet kan indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:

  • Kontaktoplysninger som navn, e-mailadresse og telefonnummer
  • Oplysninger der fremgår af ansøgning, CV og eventuelle bilag
  • Relevant information der er offentligt tilgængeligt på internettet og sociale medier, herunder særligt information om tidligere ansættelsesforhold, aktiviteter, kompetencer, performance og generel fremtræden
  • Straffeattest, hvis nødvendigt i forhold til den stilling du har søgt
  • Referencer fra tidligere og/eller nuværende arbejdsgivere som du har angivet i din ansøgning, eller som du har givet samtykke til, at vi kan kontakte
  • Øvrige oplysninger du giver os i forbindelse med rekrutteringsprocessen

Af sikkerhedsmæssige årsager skal man sikkerhedstjekkes eller -godkendes i forbindelse med en tilknytning til Hoffet. Sikkerhedstjekket eller -godkendelsen indgår som et element i vores vurdering af, om vi ønsker at tilbyde dig ansættelse.

I forbindelse med sikkerhedstjek og -godkendelse ved PET indsamler vi følgende oplysninger om dig til PET:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • CPR-nummer
  • Samtykke og -fortrolighedserklæring.

Hvis den stilling, du har søgt, kræver, at du sikkerhedsgodkendes hos PET, indsamler og videregiver vi derudover følgende oplysninger om dig til PET:

  • Tidligere navn(e)
  • Fødested
  • Statsborgerskab og evt. indrejsetidspunkt
  • Nuværende stilling
  • Telefonnummer
  • Eventuel gæld
  • Udlandsophold og udenlandske adresser, herunder tidsrum og formål med opholdet
  • Tidligere uddannelse og beskæftigelse, herunder tidsrum, sted, kontaktperson, stilling og arbejdets art
  • Oplysninger om din ægtefælle, partner, samlever eller faste kæreste
  • Oplysninger om samboende, herunder hjemmeboende børn over 18 år og eventuelle samboende forældre.

I forbindelse med sikkerhedstjekket eller -godkendelsen modtager vi følgende oplysninger fra PET:

  • PETs resultater af sikkerhedstjekket eller -godkendelsen
  • Oplysninger om eventuelle strafbare forhold

Formål med behandlingen
Dine personoplysninger vil blive anvendt til at vurdere, om vi ønsker at tilbyde dig en stilling hos Hoffet.

Behandlingsgrundlag
Hoffet behandler dine personoplysninger på et eller flere af nedenstående grundlag: 

  • Legitime interesser: Vi kan behandle dine personoplysninger på baggrund af vores legitime interesse i at vurdere, om vi ønsker at tilbyde dig ansættelse, herunder på baggrund af de oplysninger, du giver i CV, ansøgning og eventuelle bilag, på baggrund af relevante oplysninger der er offentligt tilgængelige på internettet og sociale medier, referencer fra referencepersoner, du har angivet i din ansøgning, og øvrige oplysninger, du giver os i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Behandlingen kan også være nødvendig for vores legitime interesse i at forsvare eller gøre retskrav gældende (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).
  • Samtykke: Hvis vi ønsker at indhente referencer fra tidligere og/eller nuværende arbejdsgivere, som du ikke har angivet som referencer i din ansøgning, gør vi kun dette, hvis vi har fået dit samtykke hertil. Vi behandler derudover dine personoplysninger, herunder CPR-nummer, i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse på baggrund af dit samtykke (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2).
  • Berettiget interesse: Hvis vi modtager oplysninger om strafbare forhold fra PET i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen, behandler vi disse oplysninger med henblik på at varetage vores berettigede interesse i at sikre sikkerheden omkring Kongefamilien og Hoffet (databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 2. pkt.).
  • Samfundets interesse: Vi baserer behandlingen af de øvrige oplysninger, vi modtager fra PET i forbindelse med gennemført sikkerhedstjek eller -godkendelse på vores udførelse af opgaver i samfundets interesse, herunder ved at sikre sikkerheden omkring Kongefamilien og Kongehusets bygninger (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e).

   

Opbevaringsperiode
Hvis du bliver tilbudt en stilling hos Hoffet, vil din ansøgning samt yderligere relevante personoplysninger, der indsamles i forbindelse med ansættelsesproceduren, blive opbevaret i din personalesag hos os.

Hvis du ikke tilbydes en stilling, opbevarer vi din ansøgning og eventuelle yderligere personoplysninger, der indsamles i forbindelse med ansættelsesproceduren, i en periode på op til 6 måneder efter vores afslag, medmindre du har givet dit samtykke til en længere opbevaring af sådanne personoplysninger. Vi opbevarer din ansøgning i 6 måneder fra modtagelsen, hvis du søger uopfordret. 

Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet som led i vores ansættelsesprocedure. Tilbagekaldelse af dit samtykke vil have virkning for den fremtidige behandling af dine personoplysninger, men påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykket inden tilbagekaldelsen. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du kontakte os som angivet nedenfor.

Dine rettigheder

  • Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
  • Du har ret til at gøre indsigelse mod vores indsamling og videre behandling af dine personoplysninger
  • Du har ret til berigtigelse og sletning af dine personoplysninger, dog med visse lovbestemte undtagelser, herunder bogføringsloven
  • Du har ret til at anmode os om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger
  • Under visse omstændigheder kan du også anmode om at modtage en kopi af dine personoplysninger samt om transmission af de personoplysninger, du har afgivet til os, til en anden dataansvarlig (dataportabilitet)
  • Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter slette dine personoplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på andet grundlag.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller hvis du ønsker at klage over den måde, vi behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til at kontakte os:

Hofmarskallatet
Adresse: Det Gule Palæ, Amaliegade 12, 1256 København K
E-mail: persondata@kongehuset.dk

Hvis din henvendelse ikke bliver løst af os, og du vil gå videre med sagen, kan du henvende dig til Datatilsynet:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk