I det følgende ses billeder af udvalgte lofter på Amalienborg. Her ses Riddersalens loft i Christian VII’s Palæ. Loftet regnes som hofarkitekten Nicolai Eigtveds hovedværk og er udsmykket med forgyldninger. Under dette loft sidder den kongelige familie sammen med regeringen, landets øverste embedsmænd og Hoffets ledelse til det årlige nytårstaffel.

På billedet ses loftet i H.K.H. Kronprinsessens mødelokale, der er malet af kunstneren Eske Kath, som er inspireret af barokarkitekturens malede lofter med illusionistiske dommedagsscener. I Eske Kaths loftsmaleri er motivet en kulørt eksplosion af ild og lava, der udgår fra loftets stukroset. Eske Kath er én af ti yngre, danske kunstnere, der - udvalgt i tæt samarbejde med Kronprinsparret – har udsmykket Frederik VIII’s Palæ.

Under loftet i Christian IX’s Palæ, hvor Regentparret har residens i vintermånederne, findes et par af de oprindelige stuklofter fra palæets opførelse i 1754, som her i Røde Salon, hvor den italienske stukkatør Gulio Guione i 1756 stod bag udførelsen af de tidstypiske, svungne ornamenter, rocailler, der har givet navn til rokokoen. Som noget særligt er de forgyldte, hvilket er et træk som var forbeholdt lofterne i fyrstelige eller særligt fine huse.

Loftet i Gallasalen i Christian VIII’s Palæ er designet af Nicolai Abildgaard. Den danske arkitekt og maler nyindrettede rummet og en del af det øvrige palæ i slutningen af 1700-tallet, da den kongelige familie flyttede ind på Amalienborg i 1794 efter at Christiansborg Slot var nedbrændt. Loftet er ligesom resten af salen indrettet i datidens mest moderne nyklassicistiske stil med såkaldte kassetter omkring en rund form, der leder tankerne hen på loftet i det antikke Panteon i Rom.

Ser man op på loftet i ”Rosen” i Christian VII’s Palæ ser man en udsmykning med fem ottekantede malerier, der er genbrugt fra en havepavillon i Kongens Have ved Rosenborg Slot. Malerierne blev foræret af Kong Frederik V til den tidligere ejer af palæet hofmarskal Adam G. Moltke i midten af 1700-tallet. De er malet omkring 1670 af den hollandske maler Karel van Mander, som har skabt en illusion af fem åbne kig til himlen, hvor forskellige personer står omkring ”åbningen” ned til rummet. Malerierne er fulde af detaljer, blandt andet en herre, der kaster op, og én som synes at falde ud over kanten. Man mener, at malerierne forestiller ældre, hollandske ordsprog. Læs mere om Amalienborg.