H.M. Dronningen modtog den 17. juni 2022 ambassadøren for Frankrig, H.E. Christophe Parisot. Modtagelsen fandt sted i Christian IX's Palæ på Amalienborg.
Som Danmarks statsoverhoved er det Dronningen, der modtager nye ambassadører. Det sker ved en særlig modtagelse, hvor den nye ambassadør overrækker Hendes Majestæt sine akkreditiver i en lukket kuvert. Først herefter kan en ambassadør udføre sit arbejde i Danmark.