8. november 2022 | Galleri
Donation til Designskolen Kolding
Del
Donation til Designskolen Kolding
Hendes Majestæt Dronningens jubilæumssmykke kommer nu fremtidens smykkedesignere til gode.
Majestæten modtag den 8. november 2022 en donation på 650.000 kroner fra designvirksomheden Georg Jensen til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. På vegne af fondens bestyrelse videregav Dronningen donationen til Designskolen Kolding, som vil bruge beløbet til at oprette et legat til unge, lovende studerende inden for smykkedesign og andet kropsbåret design.
Foto: Kongehuset ©
Donation til Designskolen Kolding
Georg Jensens jubilæumssmykke blev lanceret i forbindelse med Dronningens 50-års Regeringsjubilæum. Smykket var resultatet af en national designkonkurrence, hvor opgaven lød på at designe et smykke som en hyldest til Majestæten. En del af overskuddet fra salget af jubilæumssmykket blev doneret til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
Donation til Designskolen Kolding
Designskolen Kolding blev grundlagt i 1967 og tilbyder – som den eneste uddannelsesinstitution i Danmark – en accessory-linje, som blandet uddanner de studerende i design af smykker og design af hjælpemidler som for eksempel høreapparater.
Foto: Kongehuset ©
Donation til Designskolen Kolding
Midlerne fra donationen vil give skolens særligt talentfulde studerende mulighed for at dygtiggøre sig i udlandet gennem rejselegater, og de vil også blive øremærket til bidrag til studieture for bachelorstuderende.
Foto: Kongehuset ©
Donation til Designskolen Kolding
Til stede ved dagens donationsoverrækkelse på Amalienborg var CEO i Georg Jensen Mehul Tank, creative director i Georg Jensen Ragnar Hjartarson, rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard og chef for uddannelse hos Designskolen Kolding Eva Kappel.
Foto: Kongehuset ©