14. juni 2022 | Galleri
Genåbning af Designmuseum Danmark
Del
Genåbning af Designmuseum Danmark
H.K.H. Kronprinsen deltog den 14. juni 2022 i genåbningen af Designmuseum Danmark i København.
Ved ankomst blev Kronprinsen modtaget af bestyrelsesformand Henrik Tvarnø og museumsdirektør Anne-Louise Sommer.
Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix ©
Genåbning af Designmuseum Danmark
I museets festsal holdt Kronprinsen åbningstale, hvorefter Hans Kongelige Højhed blev inviteret på en rundvisning gennem museets forskellige udstillinger.
Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix ©
Genåbning af Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark genåbner efter en toårig, gennemgribende renovering af den historiske 1700-tals bygning i Frederiksstaden, som blandt andet har omfattet 2500 kvadratmeter nylagt marmorgulv, nyrestaurerede facadeudsmykninger og en større klimatilpasning af bygningen.
Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix ©
Genåbning af Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Museet indsamler og dokumenterer den samtidige udvikling inden for industriel design, møbelkunst samt kunsthåndværk, og museets samlinger, bibliotek og arkiver udgør det centrale videnscenter for den designhistoriske forskning i Danmark.
Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix ©
Genåbning af Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark blev grundlagt i 1890 af Industriforeningen i København og Ny Carlsberg Museumslegat. Museet åbnede første gang for publikum i 1895 i en ny museumsbygning (senere kendt som Tivoli Slottet) på den nuværende H.C. Andersens Boulevard, inden det i 1926 flyttede til dets nuværende placering, det tidligere Kongelige Frederiks Hospital, i Frederiksstaden – en rokokobygning fra 1750’erne.
Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix ©