4. juni 2025 | Galleri
Global Fashion Summit: Copenhagen Edition 2025
Del
Global Fashion Summit: Copenhagen Edition 2025
H.M. Dronningen deltog den 4. juni 2025 i Global Fashion Summit: Copenhagen Edition 2025 i DR Koncerthuset i København.
På billedet ses Dronningen sammen med CEO i Global Fashion Agenda Federica Marchionni.
Foto: Global Fashion Agenda ©
Global Fashion Summit: Copenhagen Edition 2025
Dronningen overværede åbningen af Global Fashion Summit, hvorefter Majestæten besøgte udstillingen Innovation Forum.
Foto: Global Fashion Agenda ©
Global Fashion Summit: Copenhagen Edition 2025
Her mødte Dronningen en række virksomheder, som arbejder med bæredygtige løsninger, der kan anvendes i modeindustrien. Blandt udstillerne var virksomheder, som arbejder med produktion af lycra og silke ved hjælp af bioteknologi, med skabelsen af virtuelle showrooms og med biobaseret tekstilfarvning.
Foto: Global Fashion Agenda ©
Global Fashion Summit: Copenhagen Edition 2025
Topmødet Global Fashion Summit, som har til formål at sikre større bæredygtighed i mode- og tekstilindustrien, samler over 1000 nøgleinteressenter fra den globale modeindustri, politikere, eksperter og NGO’er for at diskutere bæredygtige løsninger og skabe tværindustrielle alliancer inden for branchen.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
Global Fashion Summit: Copenhagen Edition 2025
Temaet for dette års topmøde er ”Barriers and Bridges”, som omhandler de muligheder og udfordringer, der opstår i arbejdet for at sikre en mere bæredygtig modeindustri.
Dronningen har siden 2009 været protektor for Global Fashion Agenda, som er organisationen bag Global Fashion Summit.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©