24. april 2026 | Galleri
H.M. Dronning Margrethe besøgte Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor
Del
H.M. Dronning Margrethe besøgte Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor
H.M. Dronning Margrethe besøgte den 24. april 2026 Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor.
Dronning Margrethe blev ved ankomsten modtaget af dekanesse Marianne E. Bardenfleth og kurator Christian Castenskiold foran Vallø Slot, der blev opført i 1580’erne og er blandt landets mest velbevarede renæssanceanlæg.
Foto: Anders Koch, Vallø Stift
H.M. Dronning Margrethe besøgte Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor
Siden grundlæggelsen i 1737 har Vallø Stift været under skiftende danske dronningers protektion. Dronning Margrethe er fortsat stiftets protektor og har varetaget protektionen siden 2001, hvor Dronningen overtog protektionen efter Dronning Ingrid.
Foto: Anders Koch, Vallø Stift
H.M. Dronning Margrethe besøgte Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor
Vallø Stift blev grundlagt af Dronning Sophie Magdalene og havde oprindeligt til formål at hjælpe og understøtte ugifte døtre af dansk adel samt at udøve omfattende socialt arbejde i lokalsamfundet.
I dag er Vallø Stift en erhvervsdrivende fond, der arbejder for at fremme en række almenvelgørende formål, herunder med særligt fokus på kvinders vilkår. Dette sker blandt andet gennem uddelingen af Vallø Prisen, som hvert år tildeles en person, forening eller virksomhed, der yder en særlig indsats for at fremme kvinders vilkår.
Foto: Anders Koch, Vallø Stift
H.M. Dronning Margrethe besøgte Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor
Vallø Slot er blandt andet kendetegnet ved en rig udsmykning af sandstensarbejder udført i den nederlandske renæssances formsprog. I forbindelse med besøget besigtigede Dronning Margrethe den igangværende restaurering af dele af slottets facade og besøgte det værksted, hvor en del af sandstenene nyhugges.
Foto: Anders Koch, Vallø Stift
H.M. Dronning Margrethe besøgte Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor
I forbindelse med jubilæet plantede Dronning Margrethe et egetræ i slotsparken ved Vallø Slot som markering af, at Vallø Stift har været under protektion af Dronning Margrethe i 25 år.
Slotsgården og -parken ved Vallø Slot er tilgængelig for offentligheden og besøges årligt af omkring 150.000 mennesker.
Foto: Anders Koch, Vallø Stift
H.M. Dronning Margrethe besøgte Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor
Foto: Anders Koch, Vallø Stift
H.M. Dronning Margrethe besøgte Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor
Dronning Margrethe besigtigede ligeledes Vallø Slotsbro, der udgør hovedindgangen til Vallø Slot og oprindeligt er opført i tegl og natursten med sandstensbalustrader, dekoreret med seks karakteristiske, store skjoldbærende løver.
Med finansiering fra A.P. Møller Fonden påbegyndes nu en større restaurering af broen. Restaureringen omfatter blandt andet stabilisering af konstruktionen, udskiftning og konservering af sandstensmaterialer samt etablering af ny fugtsikring.
Foto: Anders Koch, Vallø Stift
H.M. Dronning Margrethe besøgte Vallø Stift i anledning af 25-års jubilæet som protektor
Foto: Anders Koch, Vallø Stift