5. marts 2026 | Galleri
H.M. Dronning Margrethe besøgte Voergaard Slot
Del
H.M. Dronning Margrethe besøgte Voergaard Slot
H.M. Dronning Margrethe besøgte den 5. marts 2026 Voergaard Slot i Nordjylland.
Ved ankomsten blev Dronning Margrethe budt velkommen af bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen og besøgschef Janne Tornvig Bak.
Foto: Voergaard Slot, Michael Madsen ©
H.M. Dronning Margrethe besøgte Voergaard Slot
Besøget blev indledt med en besigtigelse af Voergaards pragtportal fra slut 1500-tallet. Her fik Dronning Margrethe en introduktion til restaureringsprojektet af restaureringsarkitekt Mette Marciniak.
Foto: Voergaard Slot, Michael Madsen ©
H.M. Dronning Margrethe besøgte Voergaard Slot
Restaureringen omfatter en udskiftning af en del af pragtportalens originale sten, som stammer helt tilbage fra den danske renæssance. Under restaureringen af portalen er der gjort flere overraskende fund: Portalen er blandt andet udhugget i en helt anden type sandsten end den gængse på eksempelvis de kongelige slotte.
Samtidig vidner fundet af bladguld og hvid linolie om, at portalen måske har stået dekoreret på en helt anden vis, end man hidtil har antaget.
Foto: Voergaard Slot, Michael Madsen ©
H.M. Dronning Margrethe besøgte Voergaard Slot
Dronning Margrethe fik også en rundvisning på slottet, som er beliggende i det østlige Vendsyssel og er et privatejet slot, der har rødder helt tilbage i 1400-tallet.
Den ældste del af de nuværende bygninger blev opført af biskop Stygge Krumpen fra Børglum i omkring år 1520. Han opførte stedet som en fæstning med tilhørende voldgrav. Sidenhen blev stedet udvidet med en unik og smukt dekoreret renæssancefløj, opført af adelsfruen Ingeborg Skeel i perioden 1588 til 1591.
Foto: Voergaard Slot, Michael Madsen ©