9. maj 2025 | Galleri
H.M. Dronningen besøgte Nyreforeningens Dialyseklinik
Del
H.M. Dronningen besøgte Nyreforeningens Dialyseklinik
H.M. Dronningen aflagde den 9. maj 2025 besøg på Nyreforeningens dialyseklinik i Svaneke på Bornholm.
Nyreforeningen driver tre klinikker for såkaldt gæstedialyse. Klinikkerne ligger i henholdsvis Skallerup i Nordjylland, på Fanø og i Svaneke på Bornholm. Gæsterne på klinikkerne er dialysepatienter fra andre dele af Danmark, som ønsker et afbræk og en ferie fra hverdagen.
Foto: Nikolaj Beyer ©
H.M. Dronningen besøgte Nyreforeningens Dialyseklinik
Ved ankomsten til klinikken blev Dronningen modtaget af direktør i Nyreforeningen Michael Buksti, sygeplejerske og klinikansvarlig for klinikken for gæstedialyse Lenette Ipsen samt formand for Nyreforeningens kreds på Bornholm Karin Pihl Andersen. 8-årige Martha fra Nexø Skole overrakte blomster til Dronningen.
Foto: Nikolaj Beyer ©
H.M. Dronningen besøgte Nyreforeningens Dialyseklinik
I forbindelse med besøget fik Dronningen mulighed for at opleve, hvordan en dialyse foregår og få et indblik i, hvordan det er at leve et liv med 3-4 ugentlige dialysebehandlinger og alle de restriktioner, det medfører. Over 3000 danskere er i dialyse på grund af nyresvigt.
Foto: Nikolaj Beyer ©
H.M. Dronningen besøgte Nyreforeningens Dialyseklinik
Dronningen mødte blandt andet Steen Espensen, som er dialysepatient og feriegæst på Bornholm, og hans hustru Lene Espensen. Steen Espensen fortalte Majestæten om livet som dialysepatient, hvad det betyder at være nyresyg og skulle have blodet renset flere gange om ugen og hvordan en kronisk nyresygdom påvirker hverdagen.
Foto: Nikolaj Beyer ©
H.M. Dronningen besøgte Nyreforeningens Dialyseklinik
Nyreforeningens dialyseklinik er et supplement til øens eksisterende dialyseafdeling på hospitalet, og har til formål at gøre det muligt for endnu flere dialysepatienter og deres pårørende at besøge Bornholm samtidig med, at de passer deres dialyse.
Dronningen har været protektor for Nyreforeningen siden 2005.
Foto: Nikolaj Beyer ©