2. september 2026 | Galleri
H.M. Dronningen deltog i Dansk Erhvervs Årsdag 2026
Del
H.M. Dronningen deltog i Dansk Erhvervs Årsdag 2026
H.M. Dronningen deltog den 2. september 2026 i Dansk Erhvervs Årsdag 2026 i Bella Center i København.
Ved ankomsten til Bella Center blev Dronningen modtaget af administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, og formand for Dansk Erhverv, Jens Mathiesen.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Dronningen deltog i Dansk Erhvervs Årsdag 2026
Under overskriften ”Tænk, hvad handlekraft kan” satte Dansk Erhvervs Årsdag 2026 fokus på, hvordan Danmark og Europa kan styrke deres internationale konkurrenceevne.
I forbindelse med Årsdagen besøgte Dronningen en række virksomhedsstande, hvor der blev udstillet konkrete opfindelser inden for kvanteteknologi, forsvarsteknologi og biotek.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Dronningen deltog i Dansk Erhvervs Årsdag 2026
Efterfølgende overrakte Dronningen Dansk Erhverv-prisen 2026, som blev motiveret af minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen.
Årets pris gik til Virksomhedsberedskabet. Initiativet har skabt en ramme, som kan forbinde myndighedernes behov med virksomhedernes ressourcer i tilfælde af en national krise.
Virksomhedsberedskabet er en almennyttig og ikke-kommerciel forening, som i april 2026 blev formaliseret som en selvstændig organisation med en bestyrelse og stiftende partnere fra Falck, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Arkil Holding A/S samt investeringsfonden Mars og Merkur. Formålet med initiativet er at bygge bro mellem det offentlige beredskab og erhvervslivet, hvis en krise rammer.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Dronningen deltog i Dansk Erhvervs Årsdag 2026
Dansk Erhverv repræsenterer 18.000 virksomheder og 100 brancheforeninger.
Foto: Kongehuset ©