26. september 2022 | Galleri
H.M. Dronningen modtog Nordens Sprogpris 2022
Del
H.M. Dronningen modtog Nordens Sprogpris 2022
H.M. Dronningen modtog den 26. september 2022 Nordens Sprogpris 2022 i Oslo.
Prisen blev overrakt af H.M. Dronning Sonja af Norge ved et arrangement i Foreningen Nordens Hus, og i sin tale til Dronningen sagde den norske majestæt:
“Kjære Dronning Margrethe. Du er et forbilde for oss alle med din bevisste bruk av språket – og din kunnskap om våre felles kulturelle, språklige og historiske røtter. På denne måten bidrar du til å gjøre de nordiske folk tryggere på sin identitet i et felleskap av nasjoner med nære bånd. Det trenger vi! Gratulerer med Foreningen Nordens språkpris 2022!”
Foto: Terje Bendiksby/NTB/Ritzau Scanpix ©
H.M. Dronningen modtog Nordens Sprogpris 2022
Foreningen Norden uddeler hvert år sin sprogpris til en person, institution, myndighed eller organisation, som har bidraget til at styrke den nordiske sprogforståelse. Foreningen har i år valgt at tildele Dronningen prisen med den begrundelse, at Majestæten er en vigtig stemme for nordisk samarbejde, fællesskab og sprog.
Foto: Terje Bendiksby/NTB/Ritzau Scanpix ©
H.M. Dronningen modtog Nordens Sprogpris 2022
I anledning af prisoverrækkelsen deltog dronningerne om aftenen i en festmiddag på Grand Hotel i den norske hovedstad.
Foto: Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix ©
H.M. Dronningen modtog Nordens Sprogpris 2022
Her holdt Hendes Majestæt en tale og sagde blandt andet:
“De nordiske sprog, så nært beslægtede, men dog så forskellige, er en enestående skat, som vi skal tage vare på. De er det stærkeste bånd mellem vore folk, og det er vigtigt, at vi altid holder kendskabet ved lige fra generation til generation. Sådan styrker og bevarer vi det nordiske fællesskab.”
Foto: Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix ©