13. maj 2026 | Galleri
H.M. Kongen indviede fane ved den Kongelige Livgarde
Del
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
H.M. Kongen indviede og overrakte den 13. maj 2026 for første gang en fane ved Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
Hans Majestæt blev modtaget til lyden af en fanfare for Danmarks regent, der blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps, hvorefter Kongen inspicerede paradestyrken.
Chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst Mads Rahbek udbragte derefter et trefoldigt leve for Kongen.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
Faneindvielsen blev indledt med, at Den Kongelige Livgardes tidligere fane, med H.M. Dronning Margrethes navnetræk, blev ført ind og taget behørigt afsked med. Herefter blev Den Kongelige Livgardes nye fane ført ind i tildækket tilstand, afdækket og placeret i fanevuggen på paradepladsen.
På billedet ses Den Kongelige Livgardes nye fane.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
I den forbindelse holdt Hans Majestæt en kort tale for Den Kongelige Livgarde.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
Herefter slog Majestæten traditionen tro det første søm i fanen, hvorefter Den Kongelige Livgardes Musikkorps fremførte ”Kong Frederik X’s honnørmarch” i forkortet udgave.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
Faneindvielser er en gammel skik, hvor der bliver slået tre ceremonielle søm i fanen; ét for Kongen, ét for fædrelandet og ét for modtageren af fanen.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
Fanen har stor betydning for Forsvarets og Beredskabsstyrelsens enheder som et samlende symbol på korpsånd og fællesskab.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
Chefen for Hærkommandoen, generalmajor Peter H. Boysen slog det andet søm i fanen, hvorefter Den Kongelige Livgardes Musikkorps fremførte 1. vers af "Der er ingenting, der maner".
På billedet ses chefen for Forsvarsstaben og viceforsvarschef, generalmajor Henrik Berg, der slog det tredje og sidste søm i fanen, hvorefter Den Kongelige Livgardes Musikkorps fremførte 1. vers af ”Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag".
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
Efter de tre ceremonielle søm var slået i Den Kongelige Livgardes nye kongeligt indviede fane, trådte Kongen frem til chefen for Den Kongelige Livgarde og overrakte fanen.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
Til sidst udtalte chefen for Den Kongelige Livgarde et ”Gud bevare Kongen”, hvorefter Den Kongelige Livgardes Musikkorps fremførte ”Kong Christian”.
Foto: Kongehuset ©
H.M. Kongen indviede fane ved Den Kongelige Livgarde
Livgardens paradestyrke gennemførte afslutningsvis en forbidefilering for Kongen.
Foto: Kongehuset ©