23. april 2025 | Galleri
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan - dag 1
Del
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Efter indbydelse fra den japanske regering aflægger H.M. Kongen den 23. – 25. april 2025 tiltrædelsesbesøg til Japan.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Hans Majestæts tiltrædelsesbesøg blev indledt med åbningen af to konferencer - henholdsvis konferencen Future Food Production
og konferencen The Future of Clean Energy.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Kongen markerede åbningen af den officielle danske eksportfremmeindsats for fødevarer og landbrug med en kort åbningstale på konferencen Future Food Production – food security in a sustainable way.
Ved konferencen deltog også minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Konferencen fokuserede på balancen mellem bæredygtighed og fødevareforsyning og havde deltagelse af den medrejsende minister- og erhvervsdelegation, japanske fødevare- og landbrugsmyndigheder samt de danske medrejsende virksomheder.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Konferencen blev afholdt på Meiji Kinenkan i Tokyo, der er en historisk og ceremoniel bygning, omgivet af traditionelle japanske haver.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Kongen deltog også i konferencen The Future of Clean Energy, hvor fokus var på Danmark som global grøn frontløber. Seminaret dannede ramme for videndeling, debat og matchmaking mellem politikere, erhvervsliv og medier med interesse i fremtidens bæredygtige energiløsninger.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltog ligeledes i konferencen.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Herefter besøgte Kongen hospitalet Juntendo, hvor der var fokus på at styrke det dansk-japanske samarbejde inden for life science. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Morten Bødskov deltog ligeledes.
Kongen blev blandt andet introduceret til en avanceret sensorløsning, der kan forudsige hjertetilfælde, samt velfærdsrobotten "Lovot", som har vist positive effekter på humøret hos personer med demens.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Begge projekter involverer samarbejde med Aalborg Universitet og illustrerer det stærke forskningssamarbejde mellem Danmark og Japan.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Kongen deltog efterfølgende i åbningen af et life science-seminar med temaet “How to create healthier societies by public-private partnerships”, som havde fokus på, hvordan samarbejder mellem offentlige og private aktører kan bidrage til sundere samfund.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Kongen overværede desuden Novo Nordisks annoncering af en udvidelse af deres fabrik i Japan.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Som afslutning på en kort gåtur gennem Tokyos Ginza-kvarter besøgte Hans Majestæt ramen-restauranten Ippudo. Under besøget fik Kongen mulighed for at opleve autentisk japansk hverdagsmad fra en restaurantkæde, der udelukkende bruger dansk grisekød under mærket "Danish".
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Kongen blev introduceret til et fødevaresamarbejde mellem restauranten og Danish Crown og inviteret med i køkkenet, hvor Kongen overværede tilberedningen af en traditionel japansk ramen-suppe med dansk grisekød.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Første dag blev afrundet med officiel reception på Danmarks Ambassade i Tokyo, hvor Danmarks ambassadør i Japan Jarl Frijs-Madsen var vært.
Kongen deltog sammen med ministre og centrale beslutningstagere fra den danske og japanske delegation.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©
H.M. Kongens tiltrædelsesbesøg til Japan
Kongen hilste på danskere i Tokyo og besøgte danske madboder i ambassadens gårdhave, der var omdannet til en ’kulinarisk forpost’ med fokus på bæredygtig gastronomi.
Foto: Kaspar Wenstrup, Aller foto og video ©