24. maj 2019 | Galleri
H.K.H. Kronprinsen deltog i konferencen MatchPoints
Del
H.K.H. Kronprinsen deltog i konferencen MatchPoints
H.K.H. Kronprinsen deltog fredag den 24. maj 2019 i konferencen MatchPoints ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet afholder hvert år konferencen, der har til formål at skabe dialog mellem Aarhus Universitet og det omgivende samfund.
Temaerne skifter hvert år, og i 2019 var temaet ”Ledelse og målopnåelse i det 21. århundrede”.
Foto: Lars Kruse, AU ©
H.K.H. Kronprinsen deltog i konferencen MatchPoints
MatchPoints konferencen er rettet mod alle, der enten selv er ledere, bidrager til at løse ledelsesopgaver eller bare er interesseret i ledelse.
Udover Kronprinsen var der i løbet af konferencen oplæg fra blandt andre EU-kommissær Margrethe Vestager, direktør Morten Albæk, Salling Groups CEO Per Bank samt en række andre ledere.
Foto: Lars Kruse, AU ©
H.K.H. Kronprinsen deltog i konferencen MatchPoints
Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse blev indviet af Hans Kongelige Højhed i 2018.
Centret er et internationalt center for levering af forskningsbaseret viden om offentlig ledelse og er forankret på Institut for Statskundskab, hvorfra Kronprinsen i 1995 blev cand.scient.pol.
Foto: Lars Kruse, AU ©
H.K.H. Kronprinsen deltog i konferencen MatchPoints
I forbindelse med offentliggørelsen af centrets åbning sidste år udtalte Kronprinsen:
”Offentlig ledelse handler om kvaliteten af de offentlige ydelser og om samspillet med den private sektor. God offentlig ledelse skaber værdi for hele samfundet og er en afgørende faktor for succesen i vores velfærdsmodel. Det er samtidig en forudsætning for, at virksomhederne kan lykkes. Jeg er stolt over, at det nye center kommer til at bære mit navn, og jeg glæder mig til at bakke aktivt op om centrets arbejde.”
Foto: Lars Kruse, AU ©