I 2020 tiltrådte H.K.H. Kronprinsessen som præsident for WWF Verdensnaturfonden. Sammen med resten af præsidiet fik Kronprinsessen den 5. oktober 2021 præsenteret fondens nye firårige strategi ”Bigger, bolder and better – for a nature positive future”.
En del af organisationens arbejde er blandt andet at finde løsninger på de udfordringer, som verden møder i forhold til naturbevarelse, beskyttelse af truede dyrearter og med at skabe mere natur.