I forbindelse med receptionen blev Kronprinsessen vist rundt i laboratoriet på Genomcenter Øst, der arbejder med diagnostik, behandling og forskning.
Det første ambassadørnetværk blev etableret ved et topmøde i 2014, hvor Hendes Kongelige Højhed forestod udnævnelsen af de dengang nye ambassadører. Netværket har siden arbejdet for at styrke det internationale kendskab til Danmark på sundhedsområdet, og ved årets topmøde deltog blandt andre sundhedsambassadørerne fra Tyskland, USA, Sverige, England og Canada.