1_december.jpg

Fra den 1. december og frem til juleaften har man på Kongehusets Instagramprofil kunnet følge med i en julekalender, som H.M. Dronningen har været med til at sammensætte af billeder og håndskrifter fra den private samling i Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek. I det følgende bringes julekalenderen.
1. december
”Juletræet med sin pynt”.
På Kongehusets Instagramprofil vil der frem til juleaften blive ”åbnet” en låge med billeder og håndskrifter fra den private samling i Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek. Dronningen har selv været med til at sammensætte julekalenderen, og dagens billede er fra juleaften 1987, hvor der pyntes juletræ i Kancellihuset på Fredensborg Slot.
2_december.jpg

2. december
På Kastelgraven tæt ved Amalienborg skøjter Prinsesse Margrethe på isen i vinteren 1946/1947.
3_december.jpg

3. december
”Glædelig jul, 1889. Til Christian fra Mama”.
Julegave fra Dronning Louise til sin 19-årige søn, Prins Christian, der senere blev Christian 10., var en cigaretæske i sølv.
4_december.jpg

4. december.
Julegaver fra østen.
De tre søstre, Prinsesse Margrethe, Prinsesse Benedikte og Prinsesse Anne-Marie, i deres japanske dragter, der var en julegave fra Fru Rostock-Jensen i 1952.
5_december.jpg

5. december
Første jul i Trend.
Mellem jul og nytår 1939 blev Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid fotograferet i sneen foran jagthuset i Trend Skov. Huset var blevet opført samme år og var en folkegave til Kronprinsparret.
6_december.jpg

6. december
Julepapir, lim og saks. H.M. Dronningen er her i gang med juleforberedelser i dagene op til jul i 1978.
7_december.jpg

7. december
Over kaminen i Kancellihuset havde H.M. Dronningen lavet denne juledekoration i 1978.
8_december.jpg

8. december
"Glædelig jul fra os alle tre, til vores egen.”
I julen 1944 havde Kronprins Frederik fået taget dette billede med døtrene Prinsesse Margrethe og Prinsesse Benedikte som en overraskelse til Kronprinsesse Ingrid.
9_december.jpg

9. december
På Fredensborg Slot er der tradition for at ridse i ruderne - også juleaften.
10_december.jpg

10. december
”Juleforberedelser i Himmelborgen.”
Som tronfølger tegnede Prinsesse Margrethe julemærket 1970.
11_december.jpg

11. december.
"Til min elskede Papa fra Alix og lille Togo. Juleaften 1905”.
Dronning Alexandra af Storbritannien skriver en julehilsen fra Buckingham Palace til sin far, Christian 9.
12_december.jpg

12. december
Kronprinsesse Ingrid fik taget dette billede sammen med Prinsesse Margrethe i julen 1940. Billedet var en julehilsen til Kronprins Frederik.
13_december.jpg

13. december
Santa Lucia.
Prinsesse Margrethe som Luciabrud og Prinsesse Benedikte med englevinger på den svenske ambassade, 1946.
14._december.png

14. december
”Hjerternes fest”
H.M. Dronningen stod bag julemærket i 2003. Her ses skitsen, der blev til det endelige julemærke.
15_december.jpeg

15. december
Decemberdag i 1902 ved det nyopførte Marselisborg Slot.
16._december.jpg

16. december
På vagt i julen.
Bjørneskindshuerne er taget af og julefreden har sænket sig hos garderne på Amalienborg juleaften 1923.
17._december.jpg

17. december
Om en uge er det juleaften. Her ses den kongelige families menu fra juleaften 1945.
18._december.jpg

18. december
"Højt fra træets grønne top”
Med H.K.H. Prins Henrik bag klaveret synges der sange juleaften 1987.
19._december.png

19. december
”Hvilket postbud – en due”
H.M. Dronningens skitse til julemærket 2015.
ski.jpg

20. december
Første år på ski i Norge.
Prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie på langrendsski i Gaustad i vinteren 1954.
x_7c_portratter_-_dronning_margrethe_og_prins_henrik_i_sneen_1980erne_mnske_-_jcrgen_jessen_foto.jpg

21. december
På ski i Frankrig.
Regentparret i et sneklædt Megève, vinteren 1982.
dronning_ingrids_fotosamling_3-31j_juleudddeling_i_s-rnderjylland_1954.jpg

22 december
Juleuddeling på Gråsten Slot 1954, hvor 28 børn fra småkårshjem i sognet fik udleveret tøjgaver. Der var tændt juletræ i forhallen, og der var også lodtrækning om to dukker, som Dronning Ingrid havde skænket til lejligheden.
x_7c_portratter_-_julekort_prcvetryk_1970_nr._2_med_kortudkast.jpg

23. december
Prinsesse Margrethe og Prins Henrik her med deres små Prinser, Frederik og Joachim under fotografering til årets julekort i 1970.
polfoto_22336901.jpg

24. december
Glædelig jul.
Dronning Ingrid med sine børnebørn i julen 1978 i Kancellihuset ved Fredensborg Slot.
24. december 2016|Galleri