Kronprinsfamilien flager for Invictus Games Sydney 2018.
Fra den 20. - 27. oktober finder multisportseventet Invictus Games sted i Sydney, Australien, hvor syge, sårede og skadede veteraner fra hele verden dyster i forskellige idrætsdiscipliner.
H.K.H. Kronprinsen vil være til stede i Sydney og støtte de 25 danske veteraner, der deltager i disciplinerne siddende volleyball, svømning, bueskydning, roning, cykling, atletik, powerlifting, driving challenge og sejlads.