I år er det 500 år siden, at reformatoren Martin Luther slog sine 95 teser op på slotskirkens dør i den tyske by Wittenberg. Det blev begyndelsen til Reformationen, som omformede store dele af Nordeuropa såvel kirkeligt som politisk. Danmark tilsluttede sig officielt reformationen i oktober 1536. Herved blev den danske kirke evangelisk-luthersk.