H.K.H. Kronprinsessen deltog den 2. december 2022 i lanceringen af "Fællesskabsmålingen II" med Mary Fonden og TrygFonden.
Rapporten er udført i et samarbejde mellem Mary Fonden, TrygFonden og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og viser en stigning i antallet af danskere, der kæmper med ensomhed, mistrivsel og dårlig livstilfredshed. Under lanceringen af rapporten blev disse resultater debatteret, ligesom at mulige løsninger på den bekymrende stigning blev diskuteret.