Lysekroner på de kongelige slotte

1_135.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

Kongehusets mange lysekroner bærer hver især på både små og store historier. Uanset hvor de hænger rundt omkring på slottene, har de været lyskilder til alt fra kongelige fester og statsbesøg til dagligdagen i Kongehuset. I det følgende bringes et udvalg af Kongehusets lysekroner og deres historie.

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

2_123.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

Som en strålende sol i midten af den snoede hovedtrappe i Christian VII’s Palæ på Amalienborg hænger en stor lysekrone, som kaldes Snekrystallen. 

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

3_122.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

Den store lysekrone er to meter høj, halvanden meter bred og har arme ud til 60 elektriske kerter. Selvom den hænger i et rum, der står næsten som ved palæets indvielse i 1754, er lysekronen af nyere dato. Mere præcist kan den dateres til begyndelsen af forrige århundrede.⁣

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

gardehusar_c7.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

På billedet ses officerer fra Gardehusarregimentet ankomme til nytårskur i 2018.

Foto: 
Kongehuset ©

20120607-145431-7-1920x1840wewalther_maanssonritzau_scanpix.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

På billedet ses Dronning Ingrid og daværende Prinsesse Margrethe på vej til et aftenselskab i 1960 i lysekronens skær.

Foto: 
Walther Månsson, Ritzau Scanpix ©

lysekrone_taffelsal.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

To lysekroner i Taffelsalen på Christiansborg Slot og en i Gallasalen i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg er identiske. Oprindeligt var de ophængt i Festsalen på Det Kongelige Slot i Oslo fra 1849, men de blev solgt på auktion i begyndelsen af 1900-tallet i forbindelse med, at der blev installeret elektrisk lys på slottet.

På auktionen gjorde grosserer Meyer ifølge kilder en god handel, da grossereren købte fire lysekroner fra slottet i Norges hovedstad til et samlet beløb på 650 kroner. Det vil i dag svare til omkring 46.000 kroner. ⁣

Tre af lysekronerne endte i Danmark i 1903, da Kronprinsesse Lovisa, der tre år senere blev Frederik 8.s dronning, købte dem til sin ældste søn, Prins Christian (10.). Det vides ikke, hvad der er sket med den fjerde lysekrone, efter at grosserer Meyer solgte den til Sverige. ⁣

På billedet ses de to lysekroner i Taffelsalen på Christiansborg Slot.

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

12_9.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

Lysekronerne består af bronze og krystalprismer. Der er på hver lysekrone 48 elektriske lys i bronzestel med vinbladsdekorationer. Forneden på lysekronerne hænger små drueklaser. Hver lysekrone er 2,65 meter høj og 1,6 meter bred.

På billedet ses lysekronen i Gallasalen i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg, hvor Kronprinsesse Lovisas søn, den senere Christian 10., boede som voksen.

Foto: 
Amalienborgmuseet, Kongernes Samling ©️

122.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

Foto: 
Amalienborgmuseet, Kongernes Samling ©️

13_10.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

I 2005 valgte man i Norge at rekonstruere de fire solgte lysekroner. Således kan man i Festsalen på Det Kongelige Slot i Oslo i dag opleve de samme lysekroner.

Foto: 
Kjartan Hauglid, De Kongelige Samlinger ©

image00002_10.jpeg

Lysekroner på de kongelige slotte

På Christiansborg Slot er det under seks lysekroner, at gæster har kunnet sætte sig til bords i Riddersalen i nu snart hundrede år. Fra 1906 til 1928 blev Christiansborg Slot genopbygget efter branden i 1884, og bygmesteren bag det tredje – og nuværende – Christiansborg Slot hed Thorvald Jørgensen. Han var arkitekt og tegnede også de seks lysekroner, der alle har 60 elektriske kerter. Hver lysekrone er 3,25 meter høj og to meter bred.

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

publiceret_-_kna4250_d18-53017_1.0.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

Billedet er fra H.M. Dronningens Aftenselskab for Regeringen, Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet m.fl. den 24. oktober 2018. 

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

image00003_8.jpeg

Lysekroner på de kongelige slotte

I den lidt mindre Riddersal i Christian VII’s Palæ på Amalienborg hænger en stor lysekrone, som har prydet salen siden slutningen af 1800-tallet. Lysekronen blev indkøbt, da man indlagde elektrisk lys i palæet i 1893. Før det havde der hængt seks lysekroner i Riddersalen med plads til flere hundrede levende lys.

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

image00004_10.jpeg

Lysekroner på de kongelige slotte

Det fortælles, at det krævede ”dagelangt arbejde forud for Riddersalens lysarrangement, idet tanden på hvert eneste lys skulde omvikles med en tændtråd, og alle disse tråde atter samles nedenfor lysekronen. På signal fra overhofmarskallen løb alle tændtrådenes utallige småflammer tilvejrs. Kongens gæster var såre imponerede.” 

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

publiceret_-_kna06395_d19-17073_1.0.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

Da H.K.H. Prinsesse Benedikte fyldte 75 år den 29. april 2019, var Dronningen vært ved en middag for sin søster i Riddersalen i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

image00001_8.jpeg

Lysekroner på de kongelige slotte

Slutteligt rummer Taffelsalen i samme palæ tre glaslysekroner, som er dateret 1880-1890. Lysekronerne er af glas og bronze og har i alt 40 elektriske kerter hver. I bunden ses en glaskugle. Lysekronerne er 1,8 meter høje og 1,2 meter brede. I loftet hænger de i et forgyldt ophæng overtrukket af hvidt shirting.

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

taffelsalen_statsraadsmiddag.jpg

Lysekroner på de kongelige slotte

Dronningen holdt den 22. marts 2017 statsrådsmiddag i Taffelsalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.

Foto: 
Keld Navntoft, Kongehuset ©

22. februar 2021|Galleri