English
Menu
  • Kongehuset
  • Officielle programpunkter
  • Den kongelige familie
    • Den kongelige familie
    • H.M. Kongen
    • H.M. Dronningen
    • H.K.H. Kronprinsen
    • H.K.H. Prinsesse Isabella
    • H.K.H. Prins Vincent
    • H.K.H. Prinsesse Josephine
    • H.M. Dronning Margrethe
    • H.K.H. Prins Joachim
    • H.K.H. Prinsesse Marie
    • H.E. Greve Nikolai
    • H.E. Greve Felix
    • H.E. Greve Henrik
    • H.E. Komtesse Athena
    • H.K.H. Prinsesse Benedikte
  • Monarkiet i Danmark
    • Monarkiet i dag
    • Kongehusets historie
    • Kongerækken
    • Audiens
    • Ordener og medaljer
    • Udnævnelser
    • Nytårstaler
    • De kongelige symboler
    • Lykønskninger
    • Stats- og officielle besøg
    • Begivenheder i Kongehuset
  • Kongelige samlinger
    • Billedkunst
    • Dragter
    • Gobeliner
    • H.M. Kongens Håndbibliotek
    • Kongelige symboler
    • Køretøjer
    • Kunsthåndværk
    • Levnedsbeskrivelser
    • Møbler
    • Ridderkapel og våbenbøger
    • Skulpturer
    • Smykker
    • Spisestel
  • Slotte og Kongeskibet
    • Amalienborg
    • Fredensborg Slot
    • Graasten Slot
    • Marselisborg Slot
    • Christiansborg Slot
    • Eremitageslottet
    • Frederiksborg Slot
    • Rosenborg Slot
    • Château de Cayx
    • Jagthuset i Trend
    • Kongeskibet Dannebrog
    • Vagtskifte
  • Om Kongehuset
    • Hoffet
    • Økonomi
    • Stillinger
    • Fonde og legater
    • Kongelig Hofleverandør
    • Kongelige kendetegn og billeder
    • Kontakt
    • Presse og kommunikation
23. marts 2022 | Galleri

Mary Fondens arbejde

Del

Mary Fondens arbejde

Senere i dag, den 23. marts 2022, deltager H.K.H. Kronprinsessen i Mary Fondens markering af Kronprinsessens 50-års fødselsdag. I den forbindelse vises der i dette galleri et udpluk af Mary Fondens arbejde. Hendes Kongelige Højhed er formand for Mary Fonden, der er stiftet med det formål at bekæmpe social isolation og arbejder inden for tre områder: Mobning & Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed. ”Jeg har altid haft svært ved at se mennesker stå alene. Det har altid berørt mig dybt, når et menneske står uden for fællesskabet og kigger ind – uden at kunne forstå, hvorfor han eller hun ikke er med.” Citat Kronprinsessen. Mary Fonden blev etableret af Kronprinsessen i 2007 med udgangspunkt i en folkegave på 1,1 millioner kroner, som Kronprinsparret modtog fra Danmark, Færøerne og Grønland i anledning af deres bryllup i 2004. Efter et grundigt researcharbejde blev ’Mary Fonden – H.K.H. Kronprinsesse Marys Fond’ en realitet i 2007. Mary Fondens første projekt Fri for Mobberi blev lanceret i 2008. Siden er mange flere kommet til inden for fondens indsatsområder. Alt sammen muliggjort af folkegaven og fondens medstiftere, som sikrede et solidt, økonomisk grundlag. Et andet af Mary Fondens projekter er LæseLeg, der blot et år efter lanceringen var udbredt til over 500 børnehaver. På billedet besøger Kronprinsessen og Mary Fonden i 2013 Børnehuset Troldehøj i Helsingør for at se, hvordan både børnene og de voksne arbejdede med LæseLeg.
Foto: Steen Brogaard ©

Mary Fondens arbejde

I 2014 blev Fri for Mobberi Universet præsenteret på Sundbyøster Skole på Amager. Hendes Kongelige Højhed, undervisningsministeren og børne- og ungeborgmesteren i København var mødt op for at se, hvad den nye digitale udgave af Fri for Mobberi havde at byde på.
Foto: Steen Brogaard ©

Mary Fondens arbejde

Hvert år markerer UNICEF og mange andre organisationer Børnenes Dag. I 2017 deltog Kronprinsessen på dagen for at tale om alle børns ret til en god uddannelse.
Foto: Lise Balsby ©

Mary Fondens arbejde

Hendes Kongelige Højhed pakker rygsække til børn på Krisecenter sammen med Kjeld Kirk Kristiansen. Omkring 2000 børn kommer hvert år på krisecenter med deres mor. Mange af dem kommer på krisecenteret uden meget andet end det tøj, de har på kroppen. Derfor har Mary Fonden i samarbejde med LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre og Ole Kirk’s Fond siden 2008 uddelt rygsække til børn på krisecentre. Rygsækkene indeholder blandt andet toiletsager, tøj, legetøj, en bamse, en bog og en dagbog til de lidt større børn.
Foto: Kåre Viemose ©

Mary Fondens arbejde

Kronprinsessen talte til vinderne af Mediekonkurrencen 2018, der dette år løb af stablen under temaet ”Elsk dig selv – krop og idealer”.
Foto: Steen Brogaard ©

Mary Fondens arbejde

I 2017 besøgte Kronprinsessen Kvindehjemmet i København til et interview om Mary Fondens projekt Rygsække til børn på krisecentre.
Foto: Steen Brogaard ©

Mary Fondens arbejde

Kronprinsessen og Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen deltog i Børnestafetten 2019 i København, hvor 2.006 børn løb sammen mod mobning.
Foto: Jakob Carlsen ©

Mary Fondens arbejde

I 2019 besøgte Kronprinsessen Høng Efterskole for at tale med de unge om, hvordan det er at være ung i dag, og hvad vi kan gøre for at skabe større trivsel blandt unge, som en del af projektet Me&We.
Foto: Steen Brogaard ©

Mary Fondens arbejde

Kronprinsessen og 220 børn fra fritidsinstitutionen ved Vibenshus Skole sang med i 2019, da Mary Fonden og Red Barnets Fri for Mobberi og HipSomHap præsenterede en ny sang, der handler om at være en god kammerat på nettet.
Foto: Jakob Carlsen ©

Mary Fondens arbejde

I 2019 deltog Kronprinsessen i Mary Fondens workshop, der havde til formål at skabe overblik over de mange indsatser for børn og unge i Grønland, som kæmper med mistrivsel og psykisk sårbarhed. I 2021 offentliggjorde Mary Fonden et studie, der havde set på, hvad der virker, når man arbejder med at bekæmpe ensomhed. Erfaringerne fra det nye studie kommer Mary Fonden til at benytte til at udvikle et nyt ensomhedsprogram målrettet unge, der kæmper med ensomhed.
Foto: Steen Brogaard ©

Se også

  • 9. maj 2025 | Galleri

    H.M. Dronningen besøgte Nyreforeningens Dialyseklinik

  • 7. maj 2025 | Galleri

    Middag i anledning af Danmarks værtskab for møde i FN’s Chief Executives Board

  • 7. maj 2025 | Nyhed

    Menu ved middag på Kronborg Slot den 7. maj 2025

Se flere

Copyright 2025

KONGEHUSET

©

Kontakt Presse Privatlivspolitik