Tirsdag den 3. maj 2016 modtog H.M. Dronningen Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, i Riddersalen i Christian IX's Palæ, Amalienborg.
Europarådet holder til i Strasbourg, hvor opgaverne bl.a. er at holde øje med de 47 medlemslandes demokrati, retsvæsen og menneskerettigheder.
Europarådets generalsekretær er på et to dages officielt besøg i Danmark, hvor han foruden Dronningen også mødes med statsministeren og Folketingets formand.